Hvis enkelte stadig skulle være i tvivl om at der er masser af seere i kriminalstof, kan de jo tjekke de sidste par års seertal.
Her fremgår det tydeligt at specielt mandages krimi formater på TV2, er en kæmpe seersucces.
De andre stationer er oplagt nok fulgt efter, med egne formater.
Ganske som dramatiseret kriminalstof nu også er en fast bestanddel af mange nyhedsudsendelser og newsloops.
Men der er åbenbart endnu flere seere at hente, synes TV2 at mene.
Og når man nu kan få Public Service Puljen til at betale for produktionen, er det vel bare at give grønt lys.
Så det gjorde TV2 tidligt i 2008, hvorefter produktionsselskabet Selskabet fik fingrene i 1.912.440 kroner, alene til produktion.
Det er der til gengæld kommet hele 7x40 minutter ud af, som vi alle kan opleve her fra på torsdag, hvor Laurits Munch Petersen har instrueret udvalgte dramascener, mens Jacob Duus har været visuel producer.
Bag ideen findes Lisa Klit der har stået for ide og manuskript.
Dermed ser det ud til at TV markedet for alvor går imod en udvikling hvor nyere - rigtige drab - og anden kriminalitet problemfrit kan udvikles til TV drama, som det sker i løbet af ugen, hvor et mord, er blevet til "æresdrabet i Slagelse".
Her kan vi alle se frem til at se hvordan Ghazala Khan og manden Emal, blev skudt på Slagelse Banegårdsplads, hvorefter programmet så ellers opklarer den sag, på 40 hektiske minutter.
Til formålet bruges alt fra Rigspolitiets Rejsehold, til Danmarks mest erfarne drabsefterforskere, der blandt andet kaster sig ud i at forstå så komplicerede detaljer som de dræbtes baggrund, der skal findes i Pakistan.
Som en interessant detalje ser det ud til at serien, både interviewer efterforskere, kronvidner og andre, der både kendte ofrene og gerningsmændene.
At serien har et par år på bagen, før premieren betyder mindre, da der jo ikke er tale om aktuelle drab, men derimod et par stykker, af ældre dato.
De syv kategorier serien tager fat i er: hævn, jalousi, begær, profit, udstødelse, fanatisme og spænding.
Branchens mødested

