Branchens mødested
Forsiden > News > TDC tror på TV som stream på computeren

TDC tror på TV som stream på computeren

TDC der jo har en TV afdeling, der hedder YouSee, tror voldsomt meget på at 2010 bliver året hvor mange overgår til at se "TV" på deres computer.
Som det ser ud nu, er det blot 12,6 procent af befolkningen, der gør det.
Men hvad nu hvis alle de kanaler, den enkelte husstand har, også kan ses på computeren?
Eller rettere, det kan de nu, hvis du er kunde hos TDC, hvorfor de tror på at stadig flere vil droppe skænderierne henne ved husalteret, og i stedet se deres foretrukne kanal på computeren.
Jesper Theill Eriksen, der er koncerndirektør for TDCs privatforretning, har i hvert fald en plan.
Han siger:
-Jeg ser selv frem til at, at jeg ikke længere behøver at se Disney Channel i stedet for Nyhederne. Og jeg er sikker på, at det vil skabe glæde i mange andre familier, at alle kan se deres yndlingsprogram, slutter han.
De omtalte 12,6 procent, der allerede ser "TV" på deres computer, er et antal TDC er kommet frem til efter at have undersøgt markedet, hvor hele 47,1 procent, kunne fortælle at de tit eller ofte har diskussioner om hvilken kanal der skal kigges på.
Så nu da TDC vil til at tilbyde at deres 23 mest populære kanaler kan ses via Internet, burde diskussionerne forstumme, ganske som "TV vanerne" kunne tænkes at ændre sig kraftigt.
Jesper Theill Eriksen forklarer:
-Streaming af tv og musik er det område, der globalt set vokser mest lige nu. Og det er på trods af, at det stadig kan være lidt svært at finde sit favoritprogram via internettet. Ved at lave en dedikeret web-tv løsning til vores kunder med 23 af de mest populære tv-kanaler, giver vi web-tv det skub, der skal til, for at danskerne for alvor begynder at se tv fra computeren, slutter han.
Kanalerne er dog kun tilgengælige for deres egne kunder, og kun dem der i forvejen har produktet TDC Home Trio.
Omvendt vil de nu kunne se DR 1, DR 2, DR Ramasjang, DR K, DR Update, TV2, SVT1, SVT2, TV4, ZDF, ARD og Zulu, Charlie, VoiceTV, VH1, MTV, Disney Channel, Nickelodeon, Cartoon Network, Discovery Channel, CNN, Eurosport og Animal Planet, helt uden at de behøves at have et TV.

Lav et svar til denne artikel

SPIP | squelette | | Indholdsoversigt | Opfølgning på webstedets aktiviteter RSS 2.0