Branchens mødested
Forsiden > News > Seerne er stadig mere "forkerte" på TV2

Seerne er stadig mere "forkerte" på TV2

Enkelte vil sikkert have bemærket at der netop har været en del håndbold på TV2.
Så meget at over 1,5 millioner seere, nærmest dagligt har været forbi og tjekke den lille bold, der har en central rolle i det spil.
Desværre ser det ud til at TV2, aligevel ikke har succes, selv om at de fortsat "ejer" op imod 60 procent af de kommercielt interessante seere.
Det er nemlig - stadig mere - de forkerte seere, der kigger med på TV2, ganske som at de små hurtige MTG og SBS kanaler, skovler de "rigtige" seere over på deres kanaler.
Målt i forhold til januar, sidste år, hvor der også var håndbold på TV2, var der flere - kommercielt interessante seere - dengang.
Trenden lugter langt væk af at TV2s hovedkanal fortsat taber de kommercielt interessante seere.
Værst af alt, vurderer frontbox.dk at udviklingen er fordelt på hele døgnet.
Det er altså ikke kun den nye madkrigs modprogrammering, der koster dyrt.
Selv i primetime, hvor der ellers bliver sendt masser af de programmer, som TV2s seere kender i forvejen, tabte hovedkanalen seere.
Målt på de kommercielt interessante seere gik kanalen næsten 6 share point blandt de 21 til 50 årige.
Der er dog lyspunkter.
TV2 er stadig absolut dominerende.
De "små" konkurrenter vokser bare hele tiden, og scorer stadig flere af deres seere.
Seere som annoncørerne gider kommunikere med, hvorfor det rent faktisk kan blive rigtigt dyrt for TV2 ikke at forny sig.
SBS og MTG madprogrammerne henter i den forbindelse voldsomt mange seere, målt i forhold til hvor mange seere de "plejer" at have på det tidspunkt.
Kanal 5 er således gået 250-300 procent frem, mens TV3 "blot" er gået 150 procent frem.
Detaljen er bare at en masse annoncørere endnu ikke har købt de såkaldte årsaftaler, hvor de køber stort ind og får noget rabat.
Hvad nu hvis "holdningen" pludselig skifter til at TV2s seere ikke kan det som de små kanaler kan.
Så har TV2 virkeligt et problem.

Lav et svar til denne artikel

SPIP | squelette | | Indholdsoversigt | Opfølgning på webstedets aktiviteter RSS 2.0