Branchens mødested
Forsiden > News > De unge elsker TV2s brand

De unge elsker TV2s brand

TV2 har netop fået gennemført en såkaldt brand vurdering.
Og det ser rigtigt godt ud.
TV2 er fortsat i top, som et af de mest elskede brands.
Ret godt gået, nu da der er så mange alternativer, et evigt tab af yngre seere på hovedkanalen.
Det forhindrer bare ikke TV2 i at være et "af de allerstærkeste mediebrands", som Brand Asset Valuator har fundet frem til.
Det er specielt de 18 til 49 årige, der elsker kanalen, skriver TV2.
Palle Strøm forklarer:
-I en turbulent tv-tid er TV2 Danmarks største fællesskab. Danskernes vurdering af TV2s brand ligger helt i top, og det glæder mig meget. I sidste års BAV-analyse formåede TV2 at øge sit særpræg, og den positive udvikling er fastholdt i den nye analyse. Og jeg er meget tilfreds med, at de unge danskere i alderen 15-29 år ser mere positivt på TV2s vitalitet. Det arbejder vi meget med, slutter han.
Det interessante i den forbindelse er naturligvis at der er blevet sat en del ord på TV2s brand.
Du kan i den forbinddelse se om du har det som de fleste, der mener at TV2 er "den moderne leder", der "følger med tiden", da de er "ligefrem", "energisk", "aktiv" og endelig "visionær".
Festen stopper dog ikke der, da TV2 også er "pålidelig", "ærlig", "nede på jorden", "charmerende", "modig", "sjov", "bedre end konkurrenterne" og endelig "uafhængig".
Palle Strøm er meget enig, og siger:
-Jeg kunne næsten ikke have sagt det bedre selv, og disse kendetegn, som danskerne giver TV2, ligger tæt op ad TV2s egne kerneværdier: Troværdig, nær og begejstret, starter han og fortsætter.
-I 2009 lykkedes det i flere tilfælde at kombinere stærke klassiske TV2 programmer som "Station 2", "Vild med dans" og "Operation X" med nyskabende programmer som f.eks. "Live fra Bremen", "Lærkevej", "Danmark ifølge Bubber" og "Aloha!", og det afspejles i BAV-analysen, slutter han.
Zulu, der jo må siges at være en del af TV2s brand, vurderes også højt, i denne analyse, der undersøger 20.000 brands, i 44 lande i en og samme omgang.
Alene nyskabelsen "Zulu Comedy Galla", taler jo sit tydelige sprog om en kraftig udvikling.
-Det var næsten umuligt for TV2 Zulu at placere sig bedre end i 2008, men det lykkedes alligevel i 2009 analysen, hvor Zulu har sat en tyk streg under, at kanalen er Danmarks comedykanal nummer ét. Jeg er selvsagt fantastisk stolt over, at TV2 Zulu efter ti år er det suverænt mest vitale danske tv-brand. Det er ikke så lidt, starter Palle Strøm og fortsætter:

- Idérigdommen og modet på TV2 Zulu er intakt, og det viste sig i 2009 med etablering af "Zulu Comedy Festival" og "Zulu Comedy Galla". Det viste sig også i nyskabende comedy-programmer som bl.a. "Hvor fanden er Herning?", "Slemme Slemme Piger", "Kristian" og "Zulu Late Night, Live!" og med vellykkede, nye udgaver af bl.a. "Zulu Djævleræs" og "Comedy Fight Club", slutter han.
Det er åbenbart de 15 til 29 årige, der mener at Zulus brand er "sjov", "anderledes", "skiller sig ud", "modig" , "charmerende", "først med det nye", "energisk" og "værd at betale mere for".
I den forbindelse kan det vel ikke undre at også Charlie vurderes højt.
Her er der nemlig tale om "Underholdning i øjenhøjde".
Uendeligt mange seere over 50 år vurderer i den forbindelse at kanalen blandt andet er "charmerende" og "sjov", og andet, der altså får dem til at se på den kanal.
Slutteligt er News også vurderet højt.
Den kanal "er vokset i dominans, anseelse og relevans", men til gengæld "faldet i særpræg".
Om det siger Palle Strøm:
-TV2 News er en fantastisk kanal for TV2 og for seerne, og det viser sig tydeligt i danskernes brug af News, som er vokset markant år efter år, slutter han.
Blandt kerneværdierne i den kanal, er at den er "stigende i popularitet", blandt de 18 til 49 årige.
Gennemsnits alderen på TV2 er - målt her i januar - 48,66 år, mens den er omkring 36 år på Zulu ( maj 2009, red. ) og endelig 58,99 år på Charlie.

Lav et svar til denne artikel

SPIP | squelette | | Indholdsoversigt | Opfølgning på webstedets aktiviteter RSS 2.0