Den storstilede plan med at digitalisere vores sendenet, ser ud til at være blevet en succes.
Sendenettet blev jo digitaliseret, og der findes nu en distributør med monopol på det område.
Med andre ord, god liberal politik, ført ud i livet af en liberal regering.
Desværre er slutbrugerne ikke særligt vilde med ideen.
Faktisk så lidt, at der - forløbig - blot er 45.000 husstande der har købt sig adgang til sendenettet.
Bevares, der er sikkert andre, der har købt den nødvendige DTT boks, så de kan se FTA kanalerne.
De har bare ikke købt sig adgang til de mange tilbud fra Boxer.
Det til trods kan digitaliseringen ikke ligefrem kaldes andet end en succes, der stadig lader vente på sig.
De 45.000 husstande gør dog Boxer til landet femte største udbyder, hvis man - som Boxer gør det - fravælger en række private antenneforeninger, og måske en enkelt eller to IP TV udbydere.
Administrerende direktør Steen Ulf Jensen, siger:
-Da Boxer kom i gang 1. november, havde vi oplevet stor forhåndsinteresse, inden vi overhovedet havde lanceret vores tv-pakker, og med 100.000 danskere som kunder to måneder senere siger det mig, at der er et stort behov for at kunne købe et mindre antal tv-kanaler og slippe for at tage 30-50 tv-kanaler for 400 kr. om måneden, slutter han og glemmer at de reelt startede med en vest pakke, for snart et år siden, og en østpakke et par måneder senere.
Han fortsætter om deres ambitioner.
-Det er lykkedes os at nå det mål ( at få nogle kunder, red. ) . Men konkurrencen er benhård, og Boxer er en ny og lille aktør i forhold til vores store, veletablerede konkurrenter. Det har påvirket kundetallet, slutter han.
Boxer skulle ydermere slå sig selv fast som et varemærke, hvilket Boxer også vurderer er lykkedes.
Dette fordi op imod 90 procent af alle husstande, der modtager TV signaler via en antenne, nu kender til navnet.
Der er op imod 500.000 "antenne-husstande", så Boxer har altså allerede fået fat i 7-8 procent af markedet.
Branchens mødested


