Fynske virale chockerer

Svendborg Bibliotek, ser ud til at have taget de nye webbaserede muligheder til sig.
Desværre har de valgt at producere hele tre virale videoer, som allerede er blevet stærkt kritiseret, da - en flok gamle journalister og meningsdannere - mener at det er "for meget" at lade en ung kvinde fotokopiere sine bryster, nede på biblioteket.
Tænk blot på hvem hun kunne tænkes at vise fotokopien til.
I den forbindelse er det - i sig selv - ganske morsomt at de virale videoer allerede har fundet vej frem til den ældre del af befolkningen, der skriver i aviser, og andre steder.
Det er jo ikke dem der skal se videoerne, eller for den sags skyld forsøges påvirket til at bruge biblioteket mere.
Tilbage til de tre virale film, der handler om alt fra den unge kvinde der - uvist af vilke årsager - vælger at fotokopiere sine bryster, for straks at gå ind i en glasdør, eller den unge mand der - med hovedtelefoner - højt synger med, på musikken og dermed generer resten af brugerne på biblioteket.
Den sidste film handler om en bibliotekar der hjælper en bruger.
Indignationen blandt de der meningsdannerer går nu på at de op imod 50.000 kroner, som Svendborg Bibliotek har brugt på at få produceret reklamerne, der allerede er set af mere end 15000, er noget værre noget, da det jo ikke var sådan man gjorde det, da de var unge.
Heldigvis ser det ikke ud til at påvirke Jens Christian Andersen, der er markedsføringschef på stedet, i følge Politiken.
Han siger:
-Vi prøver at få et andet image end det "sædvanlige støvede" ved at bruge YouTube til viral markedsføring. Det er især målgruppen, der hedder unge mellem 18 og 25, vi går efter. Reklamerne er selvironiske, humoristiske og vellykkede, slutter han.
Det er de film bare slet ikke, synes den velmenende direktør Frederik Preisler, fra reklamebureauet Mensch.
Han siger:
-Vi ser desværre mange reklamer som de her for tiden. De er billige at producere, og de er hurtige at sende videre. Problemet er, at de ødelægger den virale markedsføring som kanal. De ødelægger det - så at sige - for dem, der godt kan finde ud af det. Det svarer lidt til, at man ikke kan sende husstandsreklamer ud, fordi postkassen er fyldt med tilbudsaviser, starter han og fortsætter om de tre film.
-Den form for realisme, de gerne vil have frem, er faktisk meget svær at arbejde med. Og de magter tydeligvis ikke opgaven. Ikke i spillet, ikke i looket. Man har ikke engang gjort sig den ulejlighed at få det til at ligne et overvågningskamera. Det er jo bare sort/hvid-video. Setuppet er blottet for autenticitet, konstaterer han og fortsætter.
-Det ender som en meget flad vittighed, overspillet, dårligt iscenesat, dårligt udført. Og så går det hele op i vrøvl til sidst med et statement som "enhver idiot er velkommen på biblo". Det kan man jo ikke sige om ham, der bliver basket ned af bibliotekaren, fordi han synger. Det er dybest set så amatøragtigt, at man krummer tæer, slutter reklamemanden.
Igen ikke noget, der bider hos Jens Christian Andersen, der fortsat er manden fra Svendborg Bibliotek der er skyld i at videoerne overhovedet er kommet på youtube.
Han siger:
-Reklamerne ligner meget af det, der ligger på YouTube allerede. De er bevidst lavet sådan lidt amatøragtige, men det er da klart, at hvis vi havde havde haft mange hundrede tusinde kroner, havde de set anderledes ud. Mit modspørgsmål er bare: Er superkvalitet et kriterium for succes på YouTube? Jeg mener, det vigtige er, at reklamen fungerer i målgruppen, starter han og fortsætter om succeskriteriet med de tre film.
-Forleden dag sagde jeg 10.000 visninger for de tre reklamer, men det har vi allerede nået. Så det kunne da være sjovt at sætte et mål, der hedder 50.000 visninger, slutter han, og taler dermed om hvad det egentlig ender med at koste at få folk i tale.
50.000 visninger, er jo det samme som en krone pr person der ser filmene.
Og selv om at det sikkert ikke passer ind i reklamebranchens optik, så kan de jo prøve at komme op med en tilsvarende løsning, og "garantere" at budgettet resulterer i "en krone pr person".
Om den enkelte film så kunne laves bedre, se anderledes ud, eller måske ligefrem "virke bedre" er vel mindre relevant, når der nu er så mange der kigger på dem, og som - måske - efterfølgende tager ned på biblioteket og vender sig til at låne bøger der.
Tilbage i reklamebranchen kan Preisler forsikre biblioteket om at de sætter deres "brand over styr", hvilket slet og ret er så mærkelige ord, at de fleste unge sikkert ikke engang ved hvad det betyder.
Omvendt ved de hvad biblioteket er, efter en tur på youtube.
Slutteligt kan Louis Thonsgaard, der underviser i viral videoproduktion på Erhvervsakademiet Århus og Institut for Medievidenskab ved Aarhus Universitet lige fortælle hvad en god viral reklame er for noget.
Han siger:
-En viral reklame fortæller noget om den person, der sender den videre. Man er selv afsender, og man skal have lyst til at stå som afsender. For man skal ikke modtage meget dårligt fra en person, før det bliver betragtet som spam. Din sociale værdi falder, hvis du sender dårlige ting videre. Din sociale værdi stiger, hvis du kun sender gode ting videre, slutter han.
Så hermed videoen.