Branchens mødested
Forsiden > Ny teknik > Lær en masse om 3D TV trends på mandag den 8. marts

Lær en masse om 3D TV trends på mandag den 8. marts

Hvis du alligevel er i nærheden af en computer, på mandag, er det slet ikke en dårlig ide at tjekke Mirandas web seminar ud sidst på eftermiddagen.
Det kører nemlig på mandag klokken 16.00 og bliver en slags live TV i en times tid, hvor Miranda giver alle der interesserer sig for den del af fremtiden der handler om 3D TV, muligheden for at høre det sidste nye.
Ideen er konkret at løfte sløret for:
Trends in Stereoscopic 3D display technology
Delivering Stereoscopic 3D to the home
Techniques for capturing and processing Stereoscopic 3D
Techniques for monitoring Stereoscopic 3D television during acquisition, production and playout
Og endelig give et billede af hvor Miranda står henne i denne kommende Stereoscopiske 3D virkelighed, og dermed fortælle en smule om deres produkter.
Fordelen ved et sådan webseminar, er at en masse mennesker sparer en masse CO2 og i det hele taget passer godt på ozonlaget, og samtidig lærer endnu mere om udviklingen på 3D TV området.
Du tilmelder dig her, hvor du bliver guided igennem hvordan du overhovedet deltater i et sådan seminar, ganske som at de også forklarer dig hvad du skal gøre og hvornår.
Når det er på plads, er der ikke meget andet at gøre end at vente på at det bliver mandag eftermiddag, hvor du kan lære en masse på en times tid.
For overhovedet at kunne kigge med skal computeren kunne trække Microsoft® Office Live Meeting service, der dog ser ud til at virke på de fleste - selv pænt langsomme - maskiner, der naturligvis er online, uanset OS.
Det er dog stadig voldsomt gammeldags, da lyden ikke følger med.
Derfor skal du ringe til et UK nummer, hvis du vil have den med.
Måske ikke verdens smarteste løsning, men - indtil Miranda melder sig ind i fremtiden - måden det sker på, på mandag.
Der er ingen egentlig deadline for tilmelding, så gad vide om de ikke giver adgang til dem der måtte ønske det helt frem til webseminaret starter.

Lav et svar til denne artikel

SPIP | squelette | | Indholdsoversigt | Opfølgning på webstedets aktiviteter RSS 2.0