Som enkelte forældre måske har opdaget det, bliver der sendt rigtigt meget TV for børn.
Og det er jo herligt.
Kigges der en smule nærmere, er det meste dog af den der dubbede slags, hvor alt fra Mickey Mouse til andre taler "sjællandsk" på den sjove måde.
Der bliver dog sendt en del danskproduceret børne TV.
Desværre er det meste genudsendelser, hvorfor det står pænt miserabelt til, i forhold til nyproduceret "dansk" børne TV.
Specielt af den eksternt producerede af slagsen.
Det har Producentforeningen netop kigget lidt på, i forhold til de to store PBS broadcastere.
Og selv om at DR løber fra TV2, med 1482 timers børne TV, mod TV2s 787 timer, er der altså ikke meget "nyt" over de mange timers TV.
DR sendte som eksempel hele 583 timers - danske - gen/udsendelser, mens TV blot sendte 96 timers danskproducerede timer.
Foreningen har ydermere kigget på hvor mange timer der er såkaldte førstegangsudsendelser.
Og det er virkeligt ikke særligt mange.
Af de 1482 timers børne TV DR sendte, var der blot 321 timers nye programmer, og dermed 1161 timers genudsendelser.
TV2 klarede sig - procentmæssigt - en del bedre i forhold til genudsendelser, da de blot genudsendte 462 timers børne TV, ud af de 787 timer de sendte.
Det springer dog i øjnene, er at DR blot sendte 17 timers nyt eksternt-produceret børne TV, ud af de 1482 timers TV, de sendte til de mindste.
Altså under 1,5 procent af det samlede antal sendte timer.
Også i den forbindelse klarer TV2 sig bedre.
De sendte nemlig hele 44 timers nyproduceret dansk børne TV.
Omregnes det til procenter, er det et skvat over 5 procent af det samlede antal timer de sendte.
I begge tilfælde kan det dog konstateres at børne TV, ikke er noget som de to store PBS størrelser prioriterer, og at det - med stor tydelighed - er langt lettere at købe et par hundrede timers TV, lavet af Disney eller andre "farbrikker" der ikke laver andet.
Producentforeningen konstaterer i den forbindelse blot at mængden af dansk produceret børne TV, nu er mindre end i 2007, og at det bliver pænt svært for både DR og TV2 at påstå at de lever op til deres public service kontrakter.
DR er for længst overgået til stort set at producere alt "nyt" selv, hvilket understreges af at deres børne TV indkøb faldt fra 85 timer i 2008 til blot 17 timer i 2009.
TV2 har tydeligvis også lært den lektie, og har ligeledes lagt deres indkøbspolitik om, så de blot købte 12 eksterne timer i 2009 mod 16 timer året før.
TV2 har dog øget antallet af førstegangsudsendelser af danskproducerede programmer fra 27 timer i 2008 til 44 timer sidste år.
Og da det betyder at TV2 samlet sendte hele 96 timer dansk produceret børne TV sidste år, sendte TV2 altså samlet mere end året før, men væsentligt mindre end i 2007, hvor de sendte 190 timer ganske som gennemsnittet i 2003 til 2007 cirka er på.
De mange tal kommer fra Gallup/TV Meter har ikke medregnet udsendelsestimerne på Ramasjang, der jo først startede sent sidste år.
Branchens mødested


