I en varm sommer, hvor kontorerne må gløde, har Socialdemokraterne netop besluttet sig for at prøve et ældre forslag, en gang til.
Et forslag, der handler om at begrænse "ikke danske" TV stationers adgang til Public Service Puljen, hvilket i realiteten er det samme som at det kun er TV2 der kan modtage penge fra den.
Motivationen er fortsat den danske reklamelovgivning, der jo ikke gælder for de mange engelske TV stationer der sender i fri konkurrence med TV2.
Problemet er åbenbart at pulje pengene nu er brugt, hvorfor der ikke kan søges om public service penge, resten af året. ( næste års penge kan søges fra den 6. september, red. )
Medieordfører Mogens Jensen, mener i den forbindelse at kanaler som TV3, ikke skal have adgang til midlerne:
-Vi mener, at pengene i puljen kunne bruges mere fornuftigt og strækkes længere ved at stoppe med udbetaling af tilskud til de tv-stationer, der ikke overholder dansk reklamelovgivning, starter han og fortsætter til Ritzau.
-Vi synes, det er forkert, at danske licensbetalere skal hælde mange millioner ned i højkommercielle internationale mediekoncerners kasser. Hvis de blev udelukket fra støtte, ville der blive flere penge til at styrke kvaliteten på danske kanaler som TV2 og DK4, slutter han og understreger dermed at der ikke kun er tale om en håndsrækning ti lTV2.
Ganske som ved det sidste - og forrige - medieforlig, er Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby fortsat uenig.
-Mogens Jensen vil jo helt afskaffe public service-puljen, og derfor er hans bekymring da sød men i modstrid med, hvordan de agerer, starter hun og fortsætter.
-Derudover er det forslag, han kommer med, ulovligt i forhold til EU-reglerne.
Hun fortsætter:
-Mogens Jensen og S ønsker altså ikke, at de mange danskere, der ser kanal 4, 5 eller 6 eller tv3-kanalerne, skal have en højere kvalitet, slutter hun.
Interessant nok, er Kenneth Plummer, fra DR enig med Mogens Jensen.
Han siger:
-Det er da paradoksalt, at man giver danske licenskroner væk til store, stærke og dygtige kommercielle kanaler, som sender fra London, starter han.
-Dermed bliver der desværre også færre penge til de brede dramaproduktioner som for eksempel "Krøniken", "Sommer" og "Forbrydelsen" slutter han.
Antallet af produktioner, der har modtaget public service pulje penge i år, ser desværre ikke ud til at være helt opdateret, da de opgjorte produktioner, blot ser ud til at have modtaget 18,685 millioner kroner, i produktions og udviklingsstøtte.
Puljen for 2007 til 2010 var nemlig på 92,5 millioner, hvilket svarer til 23,175 millioner, hvert år, og derfor også i 2010, hvorfor der mangler 4,49 millioner kroner i opgørelsen, som DFI dog ser ud til at understrege at de har planlagt at bruge ti ludviklingsstøtte.
Public Service Puljen, har fra 2011 37,5 millioner kroner om året i følge medieforlig for 2011 - 2014.
Her de produktioner der har modtaget public service pulje penge i 2010.
"De forsvundne børn" til TV2 har modtaget 3.800.000. Det er Dokumentar Kompagniet der producerer.
"De syv drab" til TV2 har modtaget 196.288. Det er Lisa Klit, Jacob Duus & René Verlaan / Selskabet der producerer.
"Den som dræber" til TV2 har modtaget 10.000.000 til Jonas Allen & Peter Bose / Miso Film der producerer.
"Hjerter sex" til TV2 har modtaget 360.000 til Sara Stockmann / Fridthjof Film der producerer.
"Kendis misbrug" til TV3 har modtaget 150.000 Thomas Heurlin / Koncern TV- og Filmproduktion der producerer.
"Radio Karen" til TV2 Zulu har modtaget 1.405.663 til Mette Nissen / Nordisk Film der producerer.
"Restaurant" til TV2 har modtaget 1.267.025 til Morten Fisker / Sebasto Film & TV der producerer.
"Tur/retur" til TV3 har modtaget 133.280 Wadt Thomsen / Grif Film Production I ApS der producerer.
"Ungdomssvin" til TV2 har modtaget 1.373.411 til Susanne Treshow / Douglas Entertainment ApS der producerer.
Tallene viser dog at der også er andre problemer end at kassen er tom.
Herunder at TV2 har modtaget en nærmest overvældende del af støttebeløbet, da TV2 alene har modtaget 16,996 millioner, hvilket godt nok er under 50 procent hvis den samlede mængde støttekroner var på 37,5 millioner kroner.
Men som altså er 73 procent af de 23,175 millioner kroner som der må være afsat til støtte i 2010.
TV3 har samlet modtaget 283.280.
TV2 Zulu har modtaget 1.405.663 millioner kroner, til det noget som DFI kalder for en "animeret dokumentarserie", som illustrationen stammer fra.
Fotocredit: Nordisk Film
Branchens mødested


