Forsiden > Ny teknik > 12bit 65tommers OLED til 13K dollar

12bit 65tommers OLED til 13K dollar

Den hedder XM650U

fredag 15. december 2017, af Tom Dissing

Hvis du synes at det er ved at være jul, og det er gået fint i år, er her julegaven til den vilde grader.
En gave, der - naturligvis - ikke kommer under træet, da gaven såmænd ikke eksisterer endnu.
Gaven, der hedder XM650U, der er en ( slags ) opdatering af XM550U, er gaven til hardcore TV producenter, der har en grader i huset de gerne vil beholde.
Konkret er der tale om et 65 tommers OLED panel, der - du sidder ned - kan håndtere 12Gbps SDI indputs, i alverdens former for 4K DCI, UHD, og hvad du nu ellers måtte ønske.
Uanset om du er til Quad 1.5Gbps eller 3Gbps SDI eller en “fremtidig klassisk” omgang 12bit 4:4:4 YCbCr, RGB, og XYZ grading, på “dit fjernsyn” er her muligheden.
Og skulle der findes andre i rummet, der har brug for at se noget som helst i kedelig HD, er det muligt at real-time downscale til HD opløsningen hen på et output i banale 12Gbps SDI loop ud.
Du har gættet det.
Producenten der hedder Flanders Scientific, der er - vist nok - et Belgisk firma med en US afdeling i Alpharetta, der ligger nord for Atlanta, er ude med et nyt ( kommer i januar ) OLED TV panel, der ( formodentligt ) er på den blødende teknologiske forkant, og derfor kan matche de paneler der kommer på CES2018.
Og nu hvor der er scopes og muligheder for at tjekke “alle” signaler på et XM650U, kan der vel ingen tvivl herske om at der her er tale om en potentielt stykke værktøj, der udover at kunne håndtere 12bit 4:4:4 YCbCr indputs, rent faktisk også er en potentiel “location monitor” når de helt store kunder bliver inviteret på settet.
Indtil videre er der dog fortsat tale om en “prototype”, du kun kan forudbestille.
Noget du gør her, hvor du også kan se deres andre produkter.
Det er og bliver dog deres absolutte topmodeller der er “sjovest”, der koster 11.295.00 Euro + moms. ( stiger til 12K Euro, når den kommer til januar 2018, red.)
Så bestiller du nu, sparer du 700 Euro.
Vi er lettere uafklarede om hvordan det kan være at den 55 tommers model de bliver ved med at fortælle oprindelig var prissat omkring 2000 dollars højere end den 65 tommer de nu er på vej med.
Men som vi læser det, kom den her 55 tommer aldrig, og (?) kunder der har betalt deposit for den, bliver nu “overført” til den nye og kommende større model.
Uanset Flanders Scientifics problemer, skulle den være god nok.
De har allerede udlejnings modeller af tidligere monitorer stående til udlejning rundt om i Europa og i USA.
Og et hurtigt kig på deres site her, ser ud til at understrege at det er de helt tunge filmfolk der vælger Flanders Scientific.
Folk der er længere nede i materien end vi er, kan i den forbindelse glæde sig over at den kommende XM650U efterlever en række ITU-R BT standarder, ganske som at de også ser ud til at være venner med SMPTE og de her ST2081 og ST2082 standarder.



Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?