Forsiden > Mediepolitik > 65 milioner mere til produktionsmiljøet

65 milioner mere til produktionsmiljøet

fredag 27. juni 2014, af Tom Dissing

Medieforliget, der faldt på plads igår torsdag, ligner netop det kludetæppe titlen - forlig - kunne tænkes at hentyde til.
Alle folketingets partier er med, hvilket betyder at alle - eller de fleste - partier har fået en - eller flere - politiske markeringer med i forliget, ganske som regeringen, der jo har “flertallet” har fået lov til at bestemme “mest”.
Alt sammen noget der kan opsummeres til at de næste fire år kommer til at blive netop det kompromis som de fleste rygter talte om før forhandlingerne faldt på plads.
Kigger vi på pengene, er der dog godt nyt.
Produktionsmiljøet står konkret til at komme til at producere for 65 millioner kroner mere om året.
Dette fordi DR skal ligge for 50 millioner kroner mere TV produktion ud, og fordi DR og TV2 skal investere fem andre millioner kroner i filmproduktion.
Slutteligt er det besluttet at Public Service Puljen, får hævet deres årlige budget fra 25 til 35 millioner kroner om året.
Og skal morgenduggen tælles med kommer der 30 millioner kroner mere der hentes i de overskydende licensmidler fra 2013 og 2014.
Ellers sker der ikke meget.
Jo, DR skal spare en del millioner i effektivisering hvilket sikkert vil betyde at vi snart kommer til at møde en del tidligere DR medarbejdere, der nu leder efter nyt arbejde.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn, har allerede været ude og pointere at de 75 millioner kroner afskaffelsen af erhvervslicensen kommer til at koste DR, svarer til et helt års budget for Ramasjang, eller halvdelen af udgifterne til DRs kor- og orkestervirksomhed.
Så der skal altså spares og fyres på DR.
Heldigvis skal der produceres en masse “dyrt indhold” til de mest troløse seere, nemlig “de unge”, der nu nærmest notorisk ignorerer DR.
Indhold der i bedste stil skal placeres på DR3, der til gengæld kun må “sende relevant public service-indhold til børn og unge”, på den platform.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?