Forsiden > News > Alle distributører snakker frit valg

Alle distributører snakker frit valg

fredag 14. august 2015, af Tom Dissing

Her midt i en tid hvor landets politikere fortsat ikke ser ud til at have bemærket at landets distributører af TV kanaler, altså størrelser som DVB-T2 monopolet Boxer TV, YouSee eller Stofa flår deres vælgere for hvad der ligner 15 milliarder kroner hvert eneste år, ser det ud til at være gået op for Boxer TV at deres kunder ikke længere vil finde sig i - ikke at have - noget der ligner et frit TV valg.
De kan således idag pointere at “8 og 10 nye kunder hos Boxer vælger nu selv sine tv-kanaler”.
En udvikling adm. direktør, Ulf Lund kalder for:
-Det er ketchup-effekten, vi nu ser. Boxer lancerede for halvandet år siden friheden til selv at vælge de tv-kanaler, man vil betale for, og siden er andelen af kunder på frit kanalvalg vokset eksponentielt. Vi kan konstatere, at frit valg er en kæmpesucces, og at det vokser, starter han og fortsætter.
Jeg kan godt forstå, at vores konkurrenter også jagter muligheden for at tilbyde kunderne det frie kanalvalg. Jeg er glad for, vi har mindst et par års forspring, og det forspring har vi tænkt os at holde fast i, slutter selskabet der har omkring 300.000 kunder.
Det er jo bare ikke mange i forhold til det antal Stofa der netop har sagt at de vil tilbyde det samme frie valg fra engang i 2016 til deres kunder, suppleret af YouSee, der godt taber kunder som aldrig før, men som det til trods ingen planer har om at tilbyde dem der er tilbage noget som helst nyt.
Eller rettere.
Som de siger det, er de skam også friske på at tilbyde et komplet frit valg.
De vil bare lige se hvad de andre tilbyder først.
I den forbindelse kunne det - forresten - se ud til at Boxer TV har glemt at deres frie valg ikke er mere frit end at der først lige skal investeres i netop så mange kanaler at det nærmest lyser som en joke når de taler om det frie valg.
Desuden er der - vist nok - fortsat en række love der handler om borgernes adgang til en række TV kanaler, der spænder ben for det ofte omtalte frievalg.
Der fortsat kun er frit, efter der er investeret i og betales for en lang række DR og TV2 kanaler.
Åh ja.
Og så er der licensen til DR, der skal betales uanset om du har adgang til kanalerne eller ej.
Har du adgang til Internet eller ejer du en telefon skal der jo som bekendt betales for et utal af TV kanaler, radio og alle de andre platforme DR findes på.
Ikke et problem.
Altså for andet end det frie valg Stofa og Boxer TV taler om.
Valget er nemlig - fortsat - først frit efter at den enkelte husstand betaler for en nærmest overvældende mængde TV kanaler.
Når det er pointeret tyder flere ting dog på at både Boxer TV og YouSee er mere end spændte på hvad det er Stofa er på vej med.
For tænkt nu hvis de ender med at tilbyde at den enkelte husstand kan nøjes med at købe en kanal til 9 kroner, og hente resten online.
Så ville de 15-17 milliarder kroner forbrugerne flås for hvert år hurtigt blive til ganske få penge.
Og der er der vel ingen distributører der er interesserede i.
Eller er der.
Det kunne netop derfor konkurrenterne spændt venter på hvad det er Stofa er på vej med.
Specielt idag, hvor hele TV produktionsmijøet jo fejrer sig selv med bobly og awards.
Ganske morsom har landets kulturminister - indtil videre - blot pointeret at han intet kan gøre før i 2018 eller 2019.
Ellen Trane Nørby fra Venstre har dog tidligere pointeret at hun mener at hendes parti gerne så et friere valg.
-I Venstre ønsker vi frit valg på tv-området. Vi mener grundlæggende, at danskerne selv skal have mulighed for at vælge deres tv-udbyder og kanaler - ikke være tvunget til at købe store tv-pakker med kanaler de aldrig ser, blot fordi de bor i en boligforening, sluttede hun.
Det har hun og hendes parti forresten ment siden 2001.
Så det er måske alligevel ikke så vigtigt at Stofa og Boxer TV taler om “det frie TV valg”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?