Forsiden > News > Alt Discovery sport bliver nu Eurosport

Alt Discovery sport bliver nu Eurosport

Det handler om at samle alt under et og samme brand

torsdag 16. februar 2017, af Tom Dissing

Ser du meget sport på en eller flere af Discovery kanalerne, har du sikkert vænnet dig til at se noget på den ene kanal og andet på en anden kanal.
Det bliver der ikke gjort noget ved.
Hvad der derimod kommer til at ske er at alt for fremtiden vil bliver “branded” som Eurosport, her fra den 17. februar.
Eurosport bliver med andre ord det såkaldte “masterbrand” for al sport på alle Discoverys kanaler.
Lettere forvirrende vil du dog stadig skulle se landsholdets kampe på Kanal 5, Premier League på 6’eren og Alka Superligaen på Canal 9.
Det vil dog - formodentligt - være et Eurosport logo i billedet, selv om at den enkelte begivenhed bliver sendt på en af de andre kanaler.
Ideen er at danne en såkaldt “samlet visuel og kommunikativ ramme for sportsproduktionerne”.
Anders Antonsen, nordisk sportsdirektør i Discovery, forklarer:
-Hos Discovery mener vi, at der ligger et uforløst potentiale i Eurosport-brandet, der på tværs af Europa har et solidt fodfæste hos sportselskere. Da vi samtidig har ønsket at skabe en fælles brandramme for vores omfangsrige sportsproduktion, har det været helt naturligt at gøre Eurosport til masterbrand for al vores sport. Vi er overbeviste om, at kombinationen af vores stærke sportsrettigheder og et velkendt sportsbrand som Eurosport sammen kan løfte vores produktioner yderligere til glæde for seerne, slutter han.
Der sker med andre ord intet med rettighederne.
Det er branding det handler om.
Cykel folket, der kan se frem til “hele cykelsæsonen”, herunder Giro d’Italia eksklusivt på Eurosport 1 og Eurosport 2, kommer endda til at se netop den sportsgren på de egentlige Eurosport kanaler.
Vil du se det nye logo og høre hvordan de har planlagt at “introducere Eurosport som masterbrand” er det allerede muligt imorgen, hvor SønderjyskE – Esbjerg åbner Alka Superligaen.
Bag motivationen er naturligvis også at brugere af sports TVs “opfattelse” af “hvor hvad sker” er lettere fragmenteret.
De enkelte kanaler har indtil nu - som eksempel - “selv” markedsført den enkelte sports begivenhed.
For fremtiden vil alt - herunder markedsføringen - være en del af samme “brand”, og planen er at skabe “en fælles visuel og kommunikativ ramme”.
Folk der bruger det social univers, vil formodentligt opleve de største forandringer.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?