Forsiden > News > Analog eller digital Sennheiser er din ven

Analog eller digital Sennheiser er din ven

lørdag 12. september 2015, af Tom Dissing

Hvis du har fået rodet dig ud i både at have analoge og digitale Sennheiser systemer har du sikkert oplevet at du er kommet afsted med en digital sender og en analog modtager, eller omvendt.
Det problem har du ikke mere.
Sennheiser bruger nemlig IBC2015 på at slippe deres helt nye receiver EK 6042, der både fungerer med analoge og digitale ting der kommer fra dit kamera eller fra den lille port i lommen på dem der snakker.
Og da der er tale om en slot-in modtager, der er en 2-kanals True-Diversity modtager, der både kan fange analoge som digitale Sennheiser enheder i 184 MHz og over, er nyheden ret smart med blandt andet Digital 9000 serien.
Suppleret med at den jo kan snakke med alle dine analoge HiDyn plus eller HDX enheder.
Eneste problem du har, er at det først er muligt at få fingre i den til foråret 2016.
Tobias von Allwörden, Product Manager, Sennheiser Broadcast & Media siger:
-Denne kameramodtager er et ægte allround-produkt, starter han og fortsætter.
-Den kan arbejde sammen med Sennheiser-serierne Digital 9000, 5000, 3000, 2000 og evolution wireless G3, og den identificerer automatisk senderen via en infrarød forbindelse, slutter han.
Alt efter behov finder EK 6042 selv de Sennheiser ting der er i nærheden, i båndet mellem 470 og 654 MHz.
Med lidt held på en sådan måde at du ikke behøves høre eller - endnu værre - optage naboens stand up.
Den er født til 15-pin adapter ( Sony ) og 25-pin ( Uni/SuperSlot ).
Den kan naturligvis også bruges uden slot, da Sennheiser også har udviklet en bagpanels dims, så modtager kan monteres der, og ikke med gaffa.
På den måde kan EK 6042 også leve uden strøm fra kamera. Der findes en pakke med to BA 61 batteripakker der også er ekstra udstyr.
Læs mere heromkring

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?