Forsiden > Mediepolitik > Antenne TV lever videre

Antenne TV lever videre

BoxerTV salg til Stofa er nu endeligt godkendt

torsdag 28. september 2017, af Tom Dissing

Det ser dermed ud til at op imod 300.000 DVB-T kunder kan ånde lettet op.
Der gik nemlig en del - og pænt vedvarende - rygter om at Boxer TV ikke havde planer om at fortstætte, med mindre at der kom nogle og købte deres aktiver.
Det gjorde der, hvorfor flere års underskud, nu kan vendes om og gøres til et oveskud hos SE.
SE, der tidligere har opkøbt Stofa, bliver dermed en mere sikker nummer 2 på distributions markedet, da fusionen af Stofa og Boxer TV kunder, ender med at blive til omkring 680.000 TV kunder.
Købet kunne betyde at forbrugerne “frie valg” bliver en del mindre.
Og det er formodentligt også tilfældet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog valgt at insistere på at tre forhold skal overholdes frem til 2020.
Nemlig at priserne ikke må stige mere end “forbruger priser stiger normalt”.
At det ikke må koste forbrugerne “mere” at blive opkøbt.
Og slutteligt må SE/Stofa ikke “tvinge” deres kunder til at købe SE/Stofa internet.
De må dog gerne tilbyde dem, en overgang til - for eksempel - hurtigere Stofa Internet, mod at de dropper deres ( internet ) aftale med Boxer TV, der distribueres via TDC.
Den store knast set gennem forbruger øjne, er at de 280.000 TV kunders i Boxer TV rent faktisk stod foran et mindre mareridt.
Boxer TV har nemlig ikke tjent særligt mange penge, i følge deres regnskab, hvorfor flere forventede at Boxer TV ikke ville byde på en forlængelse af retten til at distribuere TV i 2018, hvor efter antenne TV formodentligt ville ophøre med at eksistere i 2020, hvor den nuværende aftale udløber.
Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, har tidligere sagt:
-Når nogle af de største udbydere på markedet slår sig sammen, aftager konkurrencepresset. Det kan betyde højere priser, forringelser i udvalg eller mindre innovation. Fusionskontrollen skal sikre, at den effektive konkurrence ikke hæmmes betydeligt. Med Konkurrencerådets indgreb i fusionen sikrer vi blandt andet, at Boxer-kunder beholder muligheden for frit valg af TV-kanaler, indtil Boxers sendetilladelse udløber i 2020. Samtidig sikrer vi, at kunderne er beskyttet mod de prisstigninger på Boxers frit valg-produkter, som fusionen ellers kunne føre til, slutter han.
Søren Bo Rasmussen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger i forbindelse med den endelige godkendelse:
-Det største udfordring, vi har set ved fusionen, har været, om Boxer fortsat kan eksistere som en god konkurrent frem til udløbet af deres sendetilladelse som den lidt frække dreng i klassen, der tilbyder frit valg til nogle gode priser. Det har vi sikret med betingelserne, at de kan fortsætte med, starter han og fortsætter.
-Et andet tungtvejende parameter har været, om fusionen ville forringe konkurrencen i det udbud af Boxers sendetilladelse, der venter lige om hjørnet, i 2018. Indtil videre har Boxer TV’s forretningsmæssige succes været meget svær at få øje på – og uden et opkøb ville der være en mulig byder mindre, forklarer han videre.
-Hvis fusionen ikke var blevet gennemført, så havde Boxer ikke budt på licensen igen som selvstående virksomhed. Det har vi fået dokumentation for. Vi ved ikke, om Boxer i den nye konstellation vil gøre det, men de ville ikke have gjort det, hvis ikke de var blevet opkøbt af nogle andre. Nu har vi sikret, at Boxer fungerer, som det gør nu frem til 2020, slutter han.
Forventningen er fortsat at flere vil byde på retten til at sender TV via antenne i 2018.
Søren Bo Rasmussen, forklarer:
-Vi føler os overbevist om, at der ikke vil være færre bydere på grund af fusionen. Det ville være en anden betænkelighed, man kunne have, at der kom færre bydere, fordi alle forventer, at Boxer og SE ville byde igen, men det har vi undersøgt, og det er ikke den tilbagemelding, vi har fået fra potentielle bydere. Tværtimod, forsætter han.
-Det har vi undersøgt og bl.a. talt med de potentielle bydere om. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at der bliver bydere, men vi føler også ret sikre på, at det i så fald ikke vil være på grund af fusionen, slutter han.
Handlen mangler slutteligt en enkelt godkendelse, der må siges at være en ren forms sag.
Radio- og TV-nævnet skal nemlig også godkende aftalen.
Igen.
Nævnet har meget få eller ingen muligheder for at anfægte at en eksisterende størrelse fortsætter med at gøre hvad den plejer, nu bare med andre ejere.
Det er forresten ukendt hvad SE har betalt for Boxer TV, ganske som det er ukendt hvordan handlen kommer til at påvirke medarbejderne.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?