Forsiden > Ny teknik > Apple vil også

Apple vil også

Er på vej med 4K i en ny Apple TV boks

torsdag 23. februar 2017, af Tom Dissing

Det skulle stadig være en form for test af om deres hardware kan håndtere 4K, Apple er igang med.
Omvendt kunne et sådan eksperiment vise vejen for hvad stream tjenesterne - i en nær fremtid - vil kunne.
Vælger Apple, der jo fortsat ikke rigtigt er til at finde på “streaming vognen” at starte med, og satse på 4K/UHD, er det jo oplagt at andre også vil følge med, hvorefter behovet for 4K indhold må formodes at eksplodere.
Det er i den forbindelse fortsat lidt ukendt hvad det overhovedet er Apple “eksperimenterer med”.
Deres nyeste Apple TV, der - måske kan - håndtere UHD, kunne naturligvis bruges sammen med en udvidet version af det iTunes, der jo reelt ligger til grund for de apps der lever på et Apple TV.
En del tyder dog på at det er en kommende femte generation, der - naturligvis - er fuldstændigt ukendt nu.
Men som - må formodes - at skulle kunne håndtere 15-25 Mbit/s streams fra alverdens indholds udbydere, suppleret af et lager der kan håndtere en del timer, og andet.
Som eksempel streamer Amazon, som vi var inde på, i noget der ligner 16 Mbit/s, hvilket er små 7GB i timen, hvorfor den næsten generation bliver nødt til at være udstyret med pænt meget plads, hvis planen er 4K.
På samme måde er det vel pænt oplagt at næste generation af Apples TV, skal kunne håndtere den længe ventede opdatering af iTunes, til en “fuld blown” stream tjeneste, der både streamer live, streamer film og serier, suppleret af originalt indhold der udelukkende findes på denne tjeneste.
Der findes dog folk der ved lidt om det kommende Apple TV, og måske også lidt om hvad den skal kunne.
Indtil videre hedder den dog blot “J105”, og skulle kunne “streame ultra-high-definition 4K” i “more vivid colors”, hvilket mindst må betyde at den kan efterleve de nyeste Mac computere, der kan vise 100 (?) procent af P3 ( DCI-P3), hvilket reelt er ( næsten ) HDR.
Som altid er der ingen der ved hvornår.
I dette tilfælde er der dog flere faktorer der spiller ind.
Apple er på vej med en eller flere “originals”, og deres iTunes katalog - skulle efter sigende - står foran en voldsom opdatering.
I begge tilfælde må man formode at Apple har planlagt at få det hele til at starte “samtidigt”, forstået på den måde at hardwaren kommer når “softwaren”/indholdet er klart.
Sidste aspekt, som Bloomberg har kigget på, er hvordan det går for det nuværende ( 4. generation ) Apple TV.
Og det går ikke godt.
Så Apple skal altså genopfinde sig selv, og komme op med netop den revolutionære fusion af indhold, hard og software, der - potentielt - og endnu engang kunne ende med at vinde store markedsandele til Apple, der i mange år nu har talt om at de vil streame.
Uden reelt at gøre noget ved det, endnu.
Det kan være at det så bliver i år de vælger at gå ind i et marked, der endnu engang vil skubbe til TV forbruget, der - som i tilfældet herhjemme - allerede er dalende.
Til sammenligning tilbyder en række andre tjenester allerede 4K, som i tilfældet med Amazon Prime, Google og Netflix.
Flere af disse streamere tilbyder ydermere også HDR.
Apple kunne tænkes at annoncere ( den fortsat ikke annoncerede ) hardware så tidligt som WWDC17, der afholdes i Californien i første uge af juni 2017.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?