Forsiden > Ny teknik > Arris SkyPanel kan nu lidt mere

Arris SkyPanel kan nu lidt mere

onsdag 16. september 2015, af Tom Dissing

Hvis du ikke fik tjekket de herlige Arris SkyPanels på IBC2015, nåede du sikkert heller ikke at se at den lille S30er nu kan køre på et par “almindelige” Anton Bauer batterier, mens du fortsat (?) bliver nødt til at bruge et af Arris egne “film batterier” til S60eren der ydermere kun kan levere 50 procent af dens maksimale output på batteri.
S30eren kan dog køre 100 procent på alle typer batterier, hvorfor det nok er den der er smartest at tage med på locations hvor der ikke er strøm.
Arris SkyPanels kan ellers det meste.
De kan bruges fra 2800 Kelvin til 10000 Kelvin.
Eller hvis du er mere til deres remote phosphor versioner, findes disse i 2700 Kelvin, 3200 Kelvin, 4300 Kelvin, 5600 Kelvin eller 6500 Kelvin.
Uanset hvilken version der vælges er det - vist nok - muligt at kompensere i forhold til grønt med plus/minus -grønt.
Som vi forstår det er der - i første omgang - ikke grønne og blå remote phosphor plader til greenscreen eller blå ditto.
Men da andre producerer disse, er det vel pænt sikkert at Arri også er på vej med sådanne.
Outputtet er uanset hvad heftigt.
Som vi forstår det er output på den store S60 tæt på eller mere end en 2kW tungsten soft light, hvilket kan oversættes til en 6kW tungsten space light.
Den lille S30 kan så det halve. ( cirka )
Bedst af alt giver begge lamper, nærmest uanset konfiguration et rigtigt lækkert lys, med herligt organiske skygger der let kunne ligne dem der kommer ud af fortidens bløde tungsten kasser, der var voldsomt populære engang.
Skal det være blødere, er det dog ikke SkyPanels du leder efter.
Den nye batteridrevne version af S30eren, er blot blevet vist frem på IBC2015, og er altså ikke til at finde på Arris site.
Så indtil videre kunne det godt tænkes at der var tale om et mock up, der først bliver en realitet hvis interessen er stor nok.
Det skulle den efter sigende være nu, hvorfor - i første omgang - S30eren må formodes snart at kunne køre på almindelige batterier.
Det ville dog være smart hvis de også lige fandt på en løsning så det blev muligt at køre en S60er på 100 procent.
På batterier.


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?