Forsiden > Mediepolitik > BBC Three får TV øksen

BBC Three får TV øksen

onsdag 5. marts 2014, af Tom Dissing

DR er ikke den eneste PBS broadcaster, der har problemer med kommercielle konkurrenter, der bare ikke kan forstå at PBS også kan være målrettet unge seere.
BBC kan således idag konstatere at deres unge kanal, der hedder BBC Three, netop har fået øksen.
Eller rettere.
Kanalen har fået at vide at de unge er på nettet, så der skal i også hen, og at BBC så lige kan spare 85 millioner pund.
Hvorfor BBC nu er ved at lukke og slukke TV kanalen, for at lade denne genopstå som web indhold.
Øvelsen handler naturligvis også om politisk pres, der er væsentligt kraftigere i UK end her i landet.
Stadig.
BBC lukker BBC Three, og det indhold som englænderne er vant til at kunne finde på deres TV, vil enten ophøre med at eksistere eller - i bedste fald - ende som allerede produceret indhold til iPlayeren.
Slukningen af BBC Three er først officiel imorgen torsdag, i følge BBC/David Sillito.
Lukningen af kanalen følger en tale director general Tony Hall holdt i sidste uge, hvor han sagde:

- We are in the final stages of a budget process to find an extra £100m of savings, sagde han blandt andet og fortsatte.
-I will announce the outcome of those decisions in the next month.
Ikke overraskende har et utal af mennesker allerede reageret kraftigt på at BBC lukker deres unge kanal.
Russell Kane, BBC Three presenter siger:
-I don’t see why it should be cut because people who are younger have quieter voices in the political process, slutter han.
Lord Hall sagde ellers - tilbage i oktober - det modsatte:
-I wouldn’t consider closing a channel, startede han.
-The public feel very strongly about all the services the BBC runs, We have to find other ways [of saving money].
Før BBC Three bliver til en ren online kanal, skal BBC Trust dog først lige godkende den udvikling.
Det engelske broadcast magazine “Broadcast” vurderer i den forbindelse at slukningen af BBC Three, kan spare BBC en hulens masse penge.
Dette naturligvis forudsat at alt “normalt” TV indhold ikke længere produceres, og at kanalen konverteres til en kanal der blot sender ting der er sendt før, og en smule værts snak etc.
Kanalens budget er nemlig 85 millioner pund i 2013/14.
Så hvis den udgift spares væk, er budgettet jo næsten på plads.
Målgruppen for BBC Three, der er de 16-34 årige, har oplagt nok ingen problemer med at kanalen bliver til en ren online kanal.
Altså forudsat at kanalen stadig sender det som den sender idag.
Men det er jo ikke planen.
Planen ser ud til at være at spare produktionsbudgettet væk.
Hvilket jo plejer at betyde at seerne søger væk.
Blandt de produktioner der dermed ikke længere kunne tænkes at blive udtænkt/udviklet i BBC regi er “Little Britain”, “Torchwood” og “Being Human”.
Ganske morsomt har BBC allerede opfundet tagget #SaveBBC3.
Spørgsmålet er hvornår det tag bliver suppleret med et #SaveDR3.
Her lige et par af de serier der nu ikke længere bliver “udtænkt” på BBC Three


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?