Forsiden > News > Både Netflix og Amazon vil tilbyde downloads

Både Netflix og Amazon vil tilbyde downloads

torsdag 21. april 2016, af Tom Dissing

Den del af produktionsmiljøet der beskæftiger sig med dramaproduktion, kan i værste fald se frem til en tid hvor deres film og serier ikke kun ender “alt for tidligt” på tjenester som Netflix eller Amazon.
Derfra vil det også være muligt at hente den enkelte film eller serie episode, som såkaldt download, hvilket - i princippet - er netop hvad forbrugerne allerede gør ulovligt.
I værste fald kunne den udvikling betyde at forbrugerne til sidst helt glemmer hvad der er lovligt og hvad der ikke er, samtidig med at produktionsmiljøet ikke længere kan sælge hverken DVDer eller digitale - lovlige - downloads, da det ikke længere vil være muligt at sælge produktioner til Netflix eller Amazon, uden at de også kan hentes ned på forbrugernes computer.
Igen.
Tiltaget har lang udsigt, og skulle da også blot være “blevet modtaget positivt” af Netflix CEO Reed Hastings, der indtil videre har vurderet at Netflix er “open minded” i forhold til en fremtid hvor forbrugerne også kan hente de film og serier, de ellers kun har købt retten til at se online.
Hastings skulle have sagt:
-We should keep an open mind on all this.. As we expand around the world where we see an uneven set of networks, it’s something we should keep an open mind about, slutter han.
Medvirkende årsag til at Netflix pludselig skulle være på vej til at være åbne over for sådanne tiltag skulle være at Netflix, Amazon Prime, Channel 4, Sky og selv BBC, alle - i England - kæmper om det samme marked.
Og nu hvor Amazon Prime, Channel 4, Sky og BBC alle tilbyder at forbrugere kan hente og - dermed - gemme film og serier, forestiller Netflix sig vel sagtens at de kan blive nødt til at tilbyde de samme services, som de lokale.
Dermed kunne rettighedshaverne ende med at blive de helt store tabere, da Netflix jo - i flere tilfælde - har premiere på serier og film, før eller samtidig med at de kommer i biografen, ganske som serierne jo - potentielt - ikke længere kan sælges.
Og da slet ikke når de unge finder ud af at det jo ikke kan være ulovligt at dele lovligt downloadede film og serier.
Hvorfor så vente på at de lokale PBS broadcastere, eller reklame kanalerne viser serien, eller filmen.
Et andet aspekt ser ud til at være at Amazon har besluttet sig for at “slås” lidt om kunderne med Netflix.
Igen - i første omgang - i England, hvor de netop har tilbudt deres streamtjeneste til 6.99 pund om måneden.
Prisen er enten identisk eller tæt på den samme som den Netflix tilbyder deres indhold til.
Og selv om at det kan være svært at forstå på markeder hvor Amazon ikke findes, er Amazon Prime faktisk pænt polært de steder hvor de har været i et par år.
Markeder som Tyskland og England er som eksempel fortsat “mere Amazon” end “Netflix lande”. ( selv om at Netflix har en større kundebase )
Det nye tilbud fra Amazon Prime, byder blandt andet på “Transparent” ( Viaplay ) og “The Man in the High Castle”, der end ikke er nået her til landet endnu.
Kunne sådanne serier hentes lovligt ned fra Netflix og Amazon, er det jo pænt oplagt at de unge - formodentligt- hellere ville dele filer, end betale for Viaplay, der sender “Transparent” her i landet.
Netflix har i øjeblikket 5 millioner betalende kunder i England, mens Amazon kun har 1.6 millioner.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?