Forsiden > Ny teknik > Bankerot så bliver det vist ikke meget sjovere

Bankerot så bliver det vist ikke meget sjovere

fredag 3. oktober 2014, af Tom Dissing

Her den 16. oktober tager DR1 hul på en ny serie, der - ikke overraskende - sendes på samme dag i ugen som TV2 plejer at sende deres hverdagsdrama, hvilket tyder på at også DR har lyst til at sende hverdagsdrama til de seere der plejer at se hverdagsdrama hos konkurrenten.
Første tiltag har DR valgt at kalde for “Bankerot”, der er sådan en slags “hvemERhvem” fra dansk film de sidste 10-15 år.
Martin Buch ( Thomas ) og Esben Dalggard ( Dion ), er udgangspunktet.
Deres karakterer forsøger at åbne en restaurant.
Desværre er den ene netop kommet ud af fængslet, mens den anden har en tavs søn der lider fordi hans mor er død.
Dermed er begge ledende roller “blevet tacklet særdeles hårdt af livet” hvilket betyder at “begge er drevet til et sted, hvor det kræver handling, hvis de skal lykkes med at rejse sig og overleve som menneske”.
Heldigvis kigger den kærlighedshungrende Hannah fra sorggruppen også forbi, ganske som Kisser, der er en “hård, kvindelig fængselsbetjent” også gør det.
Dermed er der jo to kvinder til de to mænd.
Karakteren “Berggreen” er også hurtigt blandet ind i historien.
Han er betjent og Kissers far. Og da han jo ikke bryder sig om at hans datter sover med en kriminel tvinger han Dion til at “stikke Tandfeen”.
Endeligt er der “Mogens”, der har PTST fra Afghanistan og Gerner der er en ”tvivlsom rollemodel og mand for at skaffe alt”.
Som det fremgår af de mange medvirkendens roller er der tale om en “underfundig, let, fuld af håb og til tider endda humoristisk” serie, der “er et hverdagsdrama om skæve karakterer med mange talenter, men manglende evne til at håndtere livet”.
Det er Kim Fupz Aakeson der har skrevet historien mens Henrik Ruben Genz har instrueret.
Malene Blenkov er producent.
DR og Blenkov & Schønnemann Pictures er producenter.
Der er produceret otte episoder med premiere den 16. oktober.
Her en promo der indtil du ser den var afspillet sådan cirka 5 gange.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?