Forsiden > Mediepolitik > Befolkningen vil godt skære i DR

Befolkningen vil godt skære i DR

mandag 29. august 2016, af Tom Dissing

opdateret, se nederst,
DR ser ud til at have mistet en god del af deres folkelige opbakning.
Så meget at “næsten halvdelen er helt eller delvist enige i” at det er på sin plads at skære DRs budget med 25 procent.
Festen stopper dog ikke der.
Den selvsamme - næsten halvdelen - finder det også fint at DR bliver tvunget til at slå “to børnekanaler sammen til en”.
De konkrete tal som Metroxpress har fået YouGov til at finde frem tyder uanset hvad på at DR står foran en større beskæring.
45 procent af de adspurgte er “helt eller delvist enige i Dansk Folkepartis forslag om at beskære DRs licens”, mens 28 procent er uenige.
Dermed ser DR ud til at være blevet netop så “upopulær” at hovedparten af befolknignen ikke længere mener at DR skal være den del af befolkningens virkelighed, som DR ellers har været de sidste 100 år.
Ikke overraskende er DF glade for at befolkningen ser ud til at ønske en mindre DR:
Medieordfører Morten Marinus, siger:
-Folk føler tydeligvis, at de betaler alt for meget i licens, starter han og noterer sig at halvdelen af de adspurgte mener, at DR bør slå børnekanalerne Ramasjang og Ultra sammen til én kanal.
Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, er - som tidligere - modstander af at skære i DR.
Han siger:
-Spørg i stedet folk, om de vil have mindre drama eller færre nyhedsudsendelser. Licensen til DR er jo ikke steget i 20 år, mens folks udgifter til private kanaler er steget flere hundrede procent, slutter han.
Antallet af husstande er i den forbindelse også vokset, i følge avisen.
DR, der har forholdt sig til målingen, via deres kommunikationschef, Lasse Bastkjær Jensen siger:
-Vi lytter opmærksomt til de tilkendegivelser om DR, der kommer fra både politisk hold og anden side. Det er ofte billedet i denne slags undersøgelser, at der er relativt mange, der svarer ja til at spare nogle penge på licensen. Derimod er det mere blandet, når det kommer til, hvad der eventuelt skal spares på, slutter han i en mail.
Professor i medievidenskab Frands Mortensen fra Aarhus Universitet, giver heller ikke meget for målingen:
Som han siger det:
-Alle vil hellere have et kilo oksekød 25 procent billigere.
-Eksempelvis kunne det jo være interessant at høre, hvad børnefamilier ville sige til, at de to børnekanaler blev slået sammen – det er jo dem, der bruger den, fortsætter han og ser ud til at ramme ned i målingen svagheder.
Der er nemlig et lille flertal blandt de 30-39-årige, der gerne vil beholde både Ramasjang og Ultra.
Desuden er der den kedelige detalje at et stækket DR, vil blive en langt større problem for DR og produktionsmiljøet, der må formodes at komme til at betale som de første.
-Vil man spare 25 procent på DR, så ville det blive en massakre. Skal man spare et par procent, så kan man vælge at spare efter grønthøstermetoden eller gå efter konkrete poster. Hvis man nu lukkede symfoniorkesteret, så ville man spare et pænt stort beløb, og det er ikke sikkert, det er noget befolkningen vil sige det store til. Men målgruppen vil råbe og skrige, slutter han.
Som det tidligere har været fremme, er der ingen planer om at gøre noget som helst ved DR, her et par år før næste medieforlig.
Kulturministeren har dog allerede besluttet at der skal “skæres i DR”.
Bevares ikke nogen har har et flertal til at gøre.
Men sådan er politik jo.
Avisen har målt sig frem til hvad de - vurderer - de enkelte TV kanaler kostede i 2015. ( tallene fremgår kun delvist af DRs regnskaber, red. )
DR1 kostede 1.550 millioner kroner
DR2 kostede 479 millioner kroner

DR3 kostede 275 millioner
DR K kostede 144 millioner kroner
DR Ultra kostede 212 millioner
Ramasjang kostede 99 millioner
dr.dk kostede 223 millioner
YouGov der ser ud til at være blevet kritiseret for "kun" at spørge "befolkningen" om de vil ( eller ikke vil ) spare på DR, forsvarer her, hvor det fremgår at analysen måske ikke er specielt konkret, men at det ikke ændrer det faktum at befolkningen - generelt - ser ud til at være parate til at spare ganske som DF foreslår det.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?