Forsiden > News > Billed-Bladet fandt vinderne

Billed-Bladet fandt vinderne

fredag 13. marts 2015, af Tom Dissing

Hvis du ikke er på Hotel d’Angleterre i København for at fejre Louise Wolff og Mikkel Beha Erichsen, kan du forsikre dig om at de smiler om kap lige nu.
De endte nemlig som vinderne, eller konkret som “Årets kvindelige” og “mandlige underholdningsvært”, mens Tine Gøtzsche og Kåre Quist endte som “Årets kvindelige” og “mandlige nyhedsvært”.
Alt sammen noget der er blevet afgjort ved Billed-Bladet årlige TV-GULD-fest, der er igang netop nu.
Priserne der netop er blevet uddelt er i princippet de absolut flotteste priser branchen tilbyder. Eller rettere som Billed-Bladets læsere og en jury uddeler hvert år.
At det er fjerde gang, at “Go’ Morgen Danmark” -værten Mikkel Beha Erichsen vinder titlen som Årets mandlige underholdningsvært, er derfor ikke overraskende.
Seerne elsker ham, og da han allerede har vundet 2011, 2012 og 2013, er det vel på sin plads at give ham prisen igen, nu hvor Peter Ingemann vandt sidste år.
Mikkel Beha Erichsen sagde da han fik at vide at han havde vundet igen:
-Det er meget overvældende og rørende at vinde igen i år, og jeg er meget taknemmelig for, at Billed-Bladets læsere har stemt på mig. Det må siges at være en kærlighedserklæring og et skulderklap, når nogen aktivt går ind og stemmer på én. Det er jeg virkelig glad for, sluttede han.
Louise Wolff der også tidligere har vundet supplerede og sagde:
-Jeg er bare helt vildt glad. Selvom jeg har lavet TV længe, så bliver jeg stadig lidt overrasket over, at der er nogen, der kigger med bag skærmen. Derfor er jeg virkelig stolt og beæret over at vinde Billed-Bladets TV-Guld og at læserne synes, at jeg er årets bedste kvindelige underholdningsvært, sluttede hun.
Årets kvindelig og mandlige nyhedsværter kom denne gang begge fra DR.
Tine Gøtzsche sagde:
-Jeg er simpelthen så glad og stolt. For mig er det en meget stor anerkendelse at vinde en pris som denne, da det er Billed-Bladets læsere og dermed seerne, der har stemt på mig. Det er fantastisk at mærke, at seerne sætter pris på det, jeg laver, sluttede hun og blev suppleret af Kåre Quist, der sagde.
-For at være ærlig, så har jeg altid drømt om vinde Billed-Bladets TV-Guld. Der er mange priser derude, men for mig er det her den største pris, fordi det er læserne og seerne, der har stemt. Jeg er meget glad, stolt og ydmyg over at vinde, sluttede han.
Årets bedste TV-dokumentarprogram endte med at blive Kathrine Ravn Kruses ”Mig og min far – hvem fanden gider klappe?”, der vinder Billed-Bladets TV-Guld 2015 som “Årets bedste danske dokumentarprogram, vist på TV i 2014”.
Og da der følger 100.000 kroner med var Kathrine Ravn Kruse og producer Mille Haynes og Mathilde Hvid Lippmann rigtigt glade.
Kathrine Ravn Kruse sagde i den forbindelse:
-Jeg er meget beæret over overhovedet at være nomineret, fordi feltet var så stærkt. Derfor er jeg naturligvis vildt glad og stolt over at vinde Billed-Bladets TV-Guld for “Årets TV-dokumentarprogram” - også fordi juryen består af sådan nogle store personligheder. Det betyder utrolig meget for mig. Pengene skal gå til kommende filmprojekter, sluttede hun.
Mads Egmont Christensen, formand for Billed-Bladets TV-Guld-komité siger:
-Det er ganske enkelt imponerende at være vidne til, hvordan Kathrine Ravn Kruse og hendes kamera på en og samme tid følsomt registrerende, respektfuldt iagttagende og ansvarsfuldt kommenterende indfanger de godt to år i hendes far Palles liv, hvor han beslutter sig for at stoppe sit drikkeri. Undervejs magter filmen at give et smukt og gribende billede af den kærlige og gensidigt hensynsfulde relation mellem datter og far, der både muliggør projektet og er hele filmens emotionelle omdrejningspunkt, slutter han.
Dommerkomiteen består af Bille August, Bent Fabricius-Bjerre, Søren Kragh-Jacobsen, Sara Blædel, Per Holst, Cecilie Stenspil, Karen Boel Holst, Preben Wilhjelm, Annemette Krakau og Mads Egmont Christensen.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?