Forsiden > Ny teknik > Blackmagic ude med meget interessant koncept

Blackmagic ude med meget interessant koncept

tirsdag 8. april 2014, af Tom Dissing

Hvis tendensen holder, bliver NAB2014 billedet på det år hvor broadcastere og små producenter holdt op med at betale for hardwaren.
Igår var Blackmagic Design således ude med et 4K “skulder kamera”, der ud over nærmest intet at koste også lige kan “nedgraderes” til B4 mount og dermed til broadcast optikker, på et senere tidspunkt.
Idag, kaster de sig så over studiekamera området med hvad der ligner endnu en revolution.
Studiekamera området har - indtil for nyligt - været “helligt” og stort set kun været befolket med “rigtige” studiekameraer, der som bekendt koster en masse penge.
Bevares, der har været undtagelser som nyhedsstudiernes robot kameraer og en bunke DR2, DR3 og DR K programmer, der har brugt forskellige versioner af mini kameraer, robot ditto og 5Dere.
Nu får de så endnu en mulighed.
Blackmagic har netop annonceret deres “Studio Camera”, der må formodes at få prisbevidste broadcastere til at savle.
Ikke nok med at dette nye studiekamera blot koster 1999 eller 2999 dollars, så er der “indbygget” en storsøger, der er med i prisen.
Og hvis vi ikke tager meget fejl, koster en “god storsøger” mere end 4K versionen af nyheden fra Blackmagic Design.
Kameraet, der kommer i to versioner, nemlig i en 1080 version, der er til at få fingre i nu og - til juni - en UHD ( 2160P ) version, bliver begge demonstreret i Las Vegas i denne uge.
Specs på det nye studiekamera, der kun er ude for HD versionen er at der er indbygget en 10 tommers skærm, et 4 timers batteri, talkback, tally, optical fiber ud og mulighed for 12 volt DC ekstern strøm.
CMOS er 12.48mm x 7.02mm, hvilket helt præcist svarer til størrelsen på den CMOS der er inde i deres Pocket Cinema Camera.
Til sammenligning har deres Production Camera 4K kamera en CMOS på 21.12 mm x 11.88 mm. ( der måske bliver den der ender i 4K studie kameraet (?))
Der er 1 x 3G-SDI 10-bit 4:2:2 ud ( til monitor/recorder) og 1 x 3G-SDI ind. Og så er der “ubegrænset båndbredde” på den 3G Optical Fiber In/Udgang der findes.
Kameraet vejer - cirka - 2,2 kilo, og koster 1999 dollars.
Grant Petty, CEO, Blackmagic Design, siger:
-I have dreamed of a camera perfectly designed for live production for a long time, starter han og fortsætter.

- When we looked at how we would design a camera for live production what really surprised us was how small we could make it, but then the viewfinder would also become small. We did not want a small viewfinder, we wanted a very large viewfinder and so we ended up with this amazing camera that’s incredibly tiny, but then the viewfinder is incredibly large. It’s really a dream to operate a camera with such a large viewfinder and it’s amazing the detail in focus and framing that’s available to the operator! I totally love this camera and it’s my dream product, slutter han.
Der er fortsat ikke specs ude om 4K versionen, der må formodes at komme med EF og PL mount, der ganske som på HD modellen må formodes at være “aktive” så EF optikker kan styres helt eller delvist fra studiekontrol eller kamera.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?