Forsiden > News > CFF fik Lars von Trier film til DK

CFF fik Lars von Trier film til DK

Det koster en del af få The House that Jack Built hertil landet

torsdag 15. december 2016, af Tom Dissing

Der kan ingen tvivl herske om at Lars von Trier er en særdeles dyr herre.
Så at CFF eller Copenhagen Film Fund netop har investeret det største - ikke præciserede - beløb i “The House that Jack Built”, der derfor ender med at blive optaget i og omkring hovedstadsområdet, betyder dermed at landets mest fremmelige instruktør denne gang optager herhjemme og ikke ude i den store verden.
Der var ellers - indtil formyligt - en masse drama om hvorvidt Copenhagen Film Fund overhovedet skulle fortsætte.
Tæt på deadline fik CFF dog fem millioner kroner af Region Hovedstadens Vækstforum, der sammen med andre sponsorer endte med at give fonden en samlet investerings portefølje på 18,5 millioner kroner, der i 2017 - stort set - allerede er brugt på Lars von Trier og et par TV serier.
Fondens direktør Thomas Gammeltoft forklarer:
-Vi er virkelig taknemmelige for den støtte, vi netop har fået fra Vækstforum, hvilket i den grad er efterspurgt. Aldrig før har der stået så mange udenlandske projekter i kø for at filme i det danske hovedstadsområde, hvis det vel at mærke er økonomisk rentabelt. Vi kunne med lethed have investeret det dobbelte, starter han og fortsætter.
-Vi kan se en tendens til, at flere tv-serier søger mod København og ansøger fonden om investering. Tv-serier har ofte et større forbrug end film grundet de mange afsnit og lange optageperiode, hvilket medfører et større forbrug. Fonden oplevede eksempelvis med Broen III, at der på baggrund af vores investering på 4,3 mio. kr. blev forbrugt 23 millioner kr. i København om omegn. Det er næsten seks gang investeringens størrelse. Det er produktioner med disse investeringsforhold, vi går efter i fremtiden – tv-serier såvel som spillefilm, slutter han.
Omvendt betyder fondens foreløbige investeringer i “The House that Jack Built” og et par TV serier så at der - kan forventes - at bliver brugt “op imod 100 millioner kroner fordelt på ophold, arbejdskraft og location-faciliteter i hovedstadsområdet”, som fonden forklarer det.
I bedste stil er de 2 TV serier fortsat hemmelige, da der som pointeret er en del konkurrence om at få fingre i de herlige fondsmidler.
I den forbindelse var Københavns Kommunes bevilling for 2017 betinget af at fonden fandt andre bidragsydere, der hjalp “ligeså meget til”, som KK.
Det skete som bekendt, hvorfor rigtigt mange mennesker snart vil kunne opleve København i både spillefilm og TV serier.
Copenhagen Film Fund har her de sidste 4 år investeret tæt på 50 millioner kroner i - blandt andet - “The Danish Girl”, “Broen” sæson III & IV, “Wallander” med Kenneth Branagh, “The Team” og den norske katastrofefilm “Bølgen”.
Og nu “The House That Jack Built”, der ellers skulle have være optaget i Tyskland.
Blandt sponsorerne finder du også Region H, Hvidovre Kommune, Frederiksberg Kommune, Albertslund Kommune, Helsingør Kommune, Næstved Kommune, Furesø Kommune, Bornholm Kommune, Rudersdal Kommune, Red Rental, ACT3, The Gentlemen Broncos, FilmGear, Nordisk Film, Filmstationen, Engelbrecht Construction, Kameraudlejningen, Lysudlejningen, Ghost VFX, Production Service Scandinavia, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Dansk Skuespillerforbund og endelig Filmarbejderforeningen.
Her lige en promo for “The Danish Girl”

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?