Forsiden > News > Canon ude med den første UHD box optik

Canon ude med den første UHD box optik

mandag 12. september 2016, af Tom Dissing

Det er som altid ret svært at genenmskue hvad der sker hos Canon, i deres box optik afdeling.
Uanset dette, var der - mindst - en ny optik på IBC2016, fra denne afdeling.
Canon kunne nemlig vise deres Canon UJ27x6.5B IESD frem, der først kan købes engang i marts 2017.
Som du har gættet er Canon UJ27x6.5B IESD en 6.5–180 mm eller 13–360 mm, der har en lysfølsonhed på T1.5 fra 6.5–123 mm og T2.2 ved 180 mm.
Optikken taber altså en smule i bagenden, som det er set før.
Canon siger i den forbindelse at deres UHD-DigiSuper 27, er deres eneste UHD box optik.
Det kan undre, da vi her kan bringe billeder af deres UHD-DigiSuper 86 (UJ86X9.3B IESD) og UHD-DigiSuper 90 ((UJ90X9B IESD), der må formodes også at være på vej.
Når forvirringen er væk, er det altså kun deres UJ27x6.5B IESD, der er ny på IBC samtidig med at Canon siger at det er deres første UHD box optik.
Det til trods er der tale om lidt af en lækker ting.
Den er ekstrem lysstærk med T1,5 og må formodes at være hylende skarp.
Og på produktioner, hvor der er brug for at kunne se meget bredt, er den jo rigtig heldig med sine 6,5mm, hvilket faktisk er ret bredt på et 2/3-tomme kamera.
Som altid kommer lysfølsomhed og skarphed med en pris.
I dette tilfælde vægt.
Nyheden vejer lidt over 21 kilo, og må formodes at ende på den kedelige sider 100.000 Euro eller deromkring.
Box optikker i denne kaliber er notorisk kendt for at være hundedyre.
Og netop fordi fokus - som regel - er på “hvor lange de kan blive” ( typisk x86 eller x90, eller x101 ), er de brede endnu sværere at sælge/finde.
Så nyheden x27, bliver nok lidt af en eksotisk oplevelse.
Specielt herhjemme, hvor alt under x43 ( f.eks en Fujinon HA42x9,7BERD-U ) klares med EFP/OP optikker, da de som regel er prissat helt anderledes.
Tilbage hos Canon, og deres UHD-DigiSuper 27, er der stadig en masse at glæde sig over.
Nyheden skulle være udstyret med både nyt glas og ny coating, suppleret med endnu højere præcision, hvilket burde give skarpe billeder.
Og nu hvor HDR er på vej, “garanterer” Canon at deres nyeste box optik også problemfrit kan håndtere dette.
Formodentligt også på 2x extender, der jo ender med at give 360mm, dog ved noget der ligner T4.
Som pointeret er det dog først muligt at få fingre i den fra engang næste år, hvilket vi gætter på også er tilfældet med de lange x86 og x90 “rør”.
Tal med din lokale Canon mand om emnet, når det bliver relevant.
Gad vide om det ikke er John Hudson.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?