Forsiden > News > Canon ude med pænt vilde HJ24ex7.5B

Canon ude med pænt vilde HJ24ex7.5B

onsdag 18. februar 2015, af Tom Dissing

Der sker faktisk fortsat en del på det konventionelle broadcast optik marked.
Som eksempel har Canon idag kunne fortælle at deres nye “HD broadcast lens range” optik HJ24ex7.5B bliver til at få fingrene i fra tidligt i maj 2015.
Så hvis i er ved at opgradere flåden, med nye zooms, kunne denne 7,5mm optik, der altså kan kigge 24 gange væk, til 180mm uden Extender, let vise sig at være interessant.
Ikke overraskende vil det være muligt at se den på NAB2015, og måske på andre messer rundt om i verden, før den lander på markedet.
Det fremgår ikke rigtigt om det ender med at blive muligt at se den på BVE, her fra den 24. til den 26. februar.
Men nu hvor der er en del OB flåder og endnu mere 2/3 broadcast gear, er det vel muligt at de kære mennesker i Canon UK er så smarte at de har fundet bare en enkelt HJ24ex7.5B frem, og fået den sendt til London.
Optikken der vejer 1,86 kilo er tænkt som afløseren til den ellers populære HJ22ex7.6B, der nu er blevet opdateret med en masse “customer feedback”, der blandt andet har betydet at den kan se lidt længere væk og marginalt lidt bredere.
De 24x Zoom betyder i den forbindelse at der er tale om den længste ( ikke box ) Zoom i verden, idag.
Sikkert kun indtil imorgen, hvor Fujinon må formodes at komme med en der er en lille bitte smule længere.
Heldigvis, så er der stadig noget at vælge imellem.
Canon lover at nyheden både kan skifte zoom point hurtigere end tidligere, ganske som den kan programmeres lidt mere.
Og da de ydermere kan pointere at et nyt design sørger for et skarpere og mere “refined image throughout the entire zoom range” kunne det være at den er værd at kigge igennem for dem der producerer i HD på 2/3 tomme kameraer.
Det eneste der kunne afskrække er de 1.78kilo/1,86 kilo (IRSE S / IASE S ), men sådan må det jo være.
Skal der produceres uanset om det er på skulderen eller stativ med ambitioner, vejer glas jo en del.
Og hvis det skal være pakket ind, er jern og aluminium jo heldigere end plastik.
Selv om at dette måske er lettere.
Der er nu også en “absolute value encoder”, der skulle betyde at “operators quickly can commence shooting without any initialisation”.
Som altid er det sikkert totalt forvirrende, så hvis du bare zoomer som du plejer, går det nok.
Optikken er på hylderne fra maj 2015, og der er fortsat ikke IS ( image stabilizing i den ).
Her specs på en PDF.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?