Forsiden > Ny teknik > Cartoni vil være med igen

Cartoni vil være med igen

På vej med nye hoveder og Tripods

tirsdag 18. april 2017, af Tom Dissing

Gode gamle Cartoni, der jo længe har produceret både stativer og hoveder, ser ud til at være på vej til NAB2017, for der at vise et par nye ting frem.
Og nu hvor det - stort set - er den eneste “indie” producent af hoveder og stativer, kunne det være værd at tjekke deres nyheder ud.
Fokus på NAB er dog - som altid - på de tunge ting, der mest har relevant for filmfolket.
Omvendt, er der faktisk også flere sjove ting i den gruppe.
Producenten, der kalder denne serie for deres SDS serie, der er kort for “The Smart Deployment Series”, glæder sig blandt andet til at vise deres Master 65 heavy-duty hoved frem, der rent faktisk er tiltænkt broadcast.
Hovedet, der kan håndtere op til 143 pund, hvilket må svare til et skvat over 70 kilo, er dermed født til de tunge x100 box optikker, der udstyret med et tungt studiekamera, hurtigt kommer op på 40-50 kilo, hvorfor der virkeligt skal et kraftigt hoved til at håndtere de mange kilo.
Og mens konkurrenter som Vinten og Sachler begge er kraftigt begrænsede i deres titl, er det fortstat ikke tilfældet, selv med Cartonis helt store hoveder.
Producenten lover at deres “Magnum counterbalance system”, rent faktisk fungerer helt op til +/- 90-degree tilt, hvilket vi dog vil advare alle andre end supermand i at eksperimentere med, da kamera og optik, jo fortsat vejer 40-50 kilo.
Master hovederne kan omvendt - problemfrit - bruges i film sammenhænge, hvor der - som regel - er flere omkring kameraet, der kan hjælpe til, hvis der skal tiltes så ekstremt.
Nede i den mere realistiske ende finder den interesseredce Master 30, der kan det samme, bare med færre kilo.
I begge tilfælde er der dog tale om 150mm “skåle” hoveder/Tripods, hvorfor den “lille” stadig kan håndtere et skvat over 30 kilo.
Skal det hele være lidt mere mobilt, er der omvendt Maxima 30, der er født til moderne filmkameraer, der jo som bekendt - typisk - kommer fra Sony, Arri eller RED, og som reelt ikke vejer meget.
Cartoni, tager ydermere deres Lambda 25 3rd Axis, med, der er et slags remote head, der kan monteres på kraner og jibs, dollies eller - heftige - sliders, der skal kunne tage pænt mange kilo.
Er du til “Dutch head” arbejde, producerer Cartoni stadig dedikerede hoveder der - samtidig - kan tilte i to retninger ( du kender det fra optagelser hvor en båd skal se ud til at gynge, red. )
I følge Cartoni skulle de have udtænkt et system, hvor det er muligt at arbejde i 360 grader med ( ?) det ene hoved, mens det andet beholder retningen.
Læs mere om Cartoni her, der skriver at det er Goecker, der er deres lokale agentur.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?