Forsiden > Mediepolitik > DFI har en bøn

DFI har en bøn

Giv os 250 millioner kroner mere

onsdag 7. februar 2018, af Tom Dissing

Det er i følge Filminstituttets netop udleverede oplæg til medieforliget helt fint hvis politikerne kvæler DR, og beskærer dem - for eksempel - med de 25 procent, der - indtil videre - er det værste skrækscnarie for DR.
Bare Filminstituttet får lidt flere penge.
For eksempel 250 millioner, eller 50 procent mere budget totalt, så der kan blive støttet nogle flere danske film, der kan holde live i det efterhånden fortidige “nordic Noir”, resten af verden har taget til sig, for at tage videre ugen efter.
DFIs argumenter for 250 millioner mere, kan findes i deres fine og 64 sider lange oplæg her, hvor du kan se fine billeder fra flotte danske film, der får de professionelle kritikere til at smile og publikum til at blive væk, med enkelte undtagelser.
Et gæt er at Filminstituttet håber på at kunne få endnu flere til at kigge forbi biograferne, hvis de bare lige får lidt flere penge.
Problemet er dog ikke - officielt - de mange spillefilm, der ikke bliver produceret på grund af manglende budget.
Det er mere “den digitale udvikling”, der er problemet.
Den har “forandret måden, hvorpå vi ser film og andre fortællinger i levende billeder”
Og det vil Det Danske Filminstitut godt gøre noget ved.
Der skal som eksempel mere “fleksibilitet ind i den offentlige støtte til film og levende billeder”.
Igen noget du kan læse i deres “Medie- & filmpolitisk oplæg 2019-2022”.
Og så skal der sikres “indhold af kunstnerisk kvalitet og med kulturel værdi til alle borgere”.
Af konkrete punkter, du kan læse i det 64 sider lange oplæg er, blandt andet:
-At styrke filmens værdi og kulturelle betydning
-At følge med den digitale omstilling
-At sikre finansieringen af dansk film
Desværre koster det en masse penge, hvorfor de håber på at politikerne vil kaste 250 millioner deres vej.
Om end ikke for andet, så fordi “filmens værdi og kulturelle betydning refererer til dansk film som et fælles kulturelt fortolkningsrum for forskellige forståelser af vores eksistens, samtid og historie. Støttesystemet skal indrettes, så det styrker dansk films kulturelle betydning for den enkelte og for samfundet”.
Af konkrete indsats områder, foreslår DFI:
-Fleksibilitet og øget støtte til fiktionsfortællinger
-Fleksibilitet i støtten til dokumentarfilm og -serier
-Økonomisk styrkelse af Public Service Puljen, der fastholdes som selvstændig ordning
-Etablering af en ny børn og unge-pulje
-Sikring af filmhistorier fra hele landet og for alle
-Styrket filmformidling
-Digitalisering og tilgængeliggørelse af filmarven
Alt sammen tiltag som blot koster 250 millioner kroner mere, hvorfor det er hvad DFI håber på at de kan hæve deres omkring 500 millioner årligt store budget med.
Håbet er at pengene kan finansieres af “bidrag fra streamingtjenester”, “omlægning af licensmidler” og “via finansloven”.
Læs deres oplæg her.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?