Forsiden > News > DR Event fik ny chef

DR Event fik ny chef

fredag 24. juni 2016, af Tom Dissing

Det er ikke fordi Bettina Skriver ikke allerede ved det meste af hvad der sker i DR Event.
Hun har nemlig været med i den butik i en årrække, dog aldrig tidligere som chef.
Men det er hun nu.
Eller rettere, fra den 1. juli, hvor hun tiltræder.
Herefter skal hun til at håndtere de mange “store DR-shows”, “DR-arrangementer” og event, der med stor sikkerhed bliver en del af DRs DNA.
Alle fokusgruppe målinger viser jo at det netop er store events der får seerne hen foran skærmene, hvor hele familien så ellers kan hygge igennem med underholdning leveret af for eksempel DR.
Bettina Skriver, der er 50 år kan allerede skrive med om successer som projektleder på “P3 Guld”, “åbningen af DR Koncerthuset i 2009”, “Tæskeholdet”, “DRs Store Juleshow” og endelig “DRs 90 års show”, der jo alle er events store dele af befolkningen kender.
Og nu hvor hun ydermere har været projektleder på “Malko-dirigentkonkurrencen” flere gange, kunne man let forledes til at tro at DR Event nu er endnu gladere for events der rammer helt bredt.
Og smalt, i forhold til den lidt tungere kultur.
Henriette Ladegaard-Pedersen, der er Ledende Redaktionschef, på DRs Kulturredaktioner, siger:
-Hun ( Bettina Skriver, red. ) arbejder uproblematisk på tværs i DR og er dybt respekteret for sin kunnen, uanset hvem hun samarbejder med. Bettina Skriver har i utallige produktioner vist, at hun kan bevare hovedet koldt og hjertet varmt - både når det gælder om at gennemføre ambitiøse projekter, og når det gælder indholdets kvalitet. Hun har aldrig mistet sit klare fokus på brugerne, starter hun og fortsætter.
-Bettina har lysten og evnen til altid at ville mere og nyt. Denne enorme kompetence kommer vi nu til at nyde godt af på chefniveau, slutter hun.
DRs kulturdirektør Tine Smedegaard supplerer:
-DR Event skaber shows og events, der inddrager mennesker på tværs af hele landet og på tværs af alle aldre i fælles oplevelser. Dermed er afdelingen med til at sikre, at vi når bredt ud med vores underholdning, kunst og kultur, hvilket jo er en af de allervigtigste opgaver for DR. Derfor er det også vigtigt med en chef, der har lang og bred erfaring med den faglighed, det er at skabe de store, favnende øjeblikke, og det har Bettina Skriver, slutter hun.
Og nu hvor Bettina Skriver allerede har været konstitueret chef i DR Event i et par måneder, bliver overgangen såmænd ikke så voldsom.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?