Forsiden > Mediepolitik > DR blander sig en lille bitte smule i medieforliget

DR blander sig en lille bitte smule i medieforliget

onsdag 5. marts 2014, af Tom Dissing

DR er som enkelte måske har bemærket det, den størrelse som alt og alle skælder ud på i øjeblikket.
Denne broadcaster tillader sig - for eksempel - at have en “ung” TV kanal, der sender det samme som de unge kommercielle kanaler og det endda med så stor succes at de unge hellere ser DR3, end de kommercielle konkurrenters uendelige mængder af reklamer, afbrudt at det som DR3 sender.
DR tillader sig ydermere at have en nærmest total dominans på web, hvor deres site dr.dk løber med langt flere læsere end de flest dagblades betalingsmure.
Alt sammen noget de private aktører er så trætte af at de har set sig sure på DR.
Så sure at de i stedet for at bruge energi på at “udtænke” bedre produkter end dem DR tilbyder, bare håber på at politikerne vil tage pengene fra DR og på den måde “dræbe” konkurrencen uden at de behøves at løfte en finger.
Det ville da også være let.
Lige bortset fra at de private aktørere ikke ser ud til at have bemærket at udviklingen er den samme overalt på kloden.
Forbrugerne er ikke længere loyale nok til at se reklamerne, læse copy/paste eller produktnyhederne eller bare vente på at der - på et eller andet tidspunkt - bliver sendt noget andet end reklame, gossip eller quizzer.
Tilbage på DR, ser det nu endeligt ud til at DR er parate til at mene noget som helst.
Indtil videre blot på deres kulturside/site, hvor det ser ud til at DR spekulerer over om det kommende medieforlig kunne tænkes at “få betydning for din pengepung”.
Som eksempel nævner DR at det jo koster penge se TV2, men at prisen bliver “fri” fra årsskiftet, hvorefter TV2 selv kan bestemme hvad deres hovedkanal skal koste.
Og da det - fortsat - ikke er muligt at købe adgang til andre kommercielle TV kanaler uden også at købe adgang til TV2, kan det kommende forlig altså let komme til at koste forbrugerne en masse penge.
Et andet emne, der har været oppe og vende i mange medier, er “hvor høj skal licensen være”, efter det kommende forlig.
Rent teknisk en detalje der er afgjort da kulturministeren og hendes flertal allerede har sagt at den skal blive hvor den er, og ikke må stige.
Det til trods vælger DR at spørge en redaktør på Mediawatch om den potentielle udvikling på området.
Denne siger:
-Licens og DR fylder rigtig meget, fordi public service og finansieringen af den er en stor del af medieforliget. Allerede nu har der været stor debat, om DR skal betales over licens, skat eller en abonnementspakke. Der har været forslag fremme om en ungdomsrabat, og så er der også stor opmærksomhed på, hvor meget DR i det hele taget skal fylde - særligt på nettet, slutter hun.
Som tidligere undrer det fortsat flere politikere at det ikke er muligt at købe en, eller et par kanaler, uden at skulle købe en masse andet/andre kanaler.
Derfor er vurderingen at den detalje - valgfriheden - kunne blive en del af de kommende forhandlinger.
På samme vil TV2 i den kommende forligsperiode kunne sætte prisen på deres hovedkanal som de vil.
Og da det reelt er umuligt at undgå at købe denne kanal, hvis der ønskes adgang til andre reklamekanaler, skulle det undre hvis ikke TV2 hæver prisen så kanalen ikke længere giver et årligt underskud på 300 millioner kroner.
DR kulturs sidste indspark til de kommende forhandlinger ser ud til at være at tale med Frands Mortensen, der er professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.
Der siger:
-Det afgørende er, om Jelved går efter et bredt forlig, eller om hun vil nøjes med at køre det hjem med det flertal, hun allerede har, slutter han.
Dermed kunne en del tyde på at forårets “kampagne mod DR” udtænkt af de private aktørere på medieområdet, har været helt og aldeles forgæves.
DR fortsætter hvor DR er nu. Bare til samme budget.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?