Forsiden > News > DR bliver ultrafolkelig på folkemødet

DR bliver ultrafolkelig på folkemødet

tirsdag 7. juni 2016, af Tom Dissing

Hvis du fortsat ikke har afsat det meste af næste uge til at se sidste folkelige nyt fra Folkemødet på Bornholm, får du muligheden.
DR har nemlig besluttet sig for at en - pænt voldsom - del af deres kendte værter skal være tilstede under det omtalte møde, hvor alle kan se og høre med på alt fra TV, til radio og web.
I flere tilfælde vil det endda være muligt at deltage i debattten.
For eksempel på Facebook.
Blandt de mange der træder op, er således Mads Steffensen du kender fra “Mads og Monopolet”.
Han er som eksempel vært for en “sprudlende debat med musikalsk fortegn”, hvor DR har planlagt at diskutere musik og public service, hvilket jo passer fint til denne vært der jo både bor på en PBS kanal og en kanal hvor der er musik.
DR har for diskussionens skyld inviteret borgere, politikere og kunstnere til at deltage i debatten.
Der vil i det hele taget snart være rigtigt mange mediefolk, københavnere og andre på Bornholm, hvor årets folkemøde afholdes fra den 16. til den 19. juni.
DR løfter dog først sløret den 10. juni på dr.dk/omdr, for hvad deres planer er.
Altså sådan helt konkret.
Man kunne fristes til at tro at årsagen er at der såmænd også findes andre broadcastere der kunne tænkes at have planer med dette folkelige møde på Øen, der altid er lidt mere østpå end resten af landet.
DR har dog allerede løftet sløret for at Radioavisen, TV-Avisen, Langt fra Borgen, P1 Debat, P1 Business, Mennesker og Meder, Mads og Monopolet, Dr.dk/nyheder, Dr.dk/debat, UltraNyt, Debatten på DR2, Deadline og Selvsving kigger forbi.
Så kan det vist ikke blive meget mere folkeligt.
Ulrik Haagerup siger om DRs dækning af Folkemødet:
-Og så prøver vi i år også selv at bidrage til både folkefest og folkeoplysning ved blandt andet udsætte Brexit-afstemningen for både Martin Krasnik og DRs dygtige musikere fra VokalEnsemblet og DR Big Bandet, starter han og fortsætter.
-Jeg glæder mig – med lidt bæven – til at udsætte Folkemødets deltagere for nogle af nyhedschefens dilemmaer og måske forklare, hvorfor vi journalister sommetider laver fejl, slutter han.
Blandt de debatter som DR har planer om at tage, er “eksempelvis en debat om beskyttelse af børn i underholdningsbranchen”, som Ultra Nyt” laver sammen med Børnerådet.
Pernille Rosendahl og Per Vers kommer, sammen med Kulturministeren, Mogens Jensen og Maria Rørbye Rønn til at diskutere “public service-dilemmaer om rytmisk musik og musikalsk talentudvikling i Danmark”.
Og nu hvor deltagerne til sammen er 7-900 år gamle bliver det DRs VokalEnsemble og DR Big Band der optræder.
Selv om at det er pænt svært at kalde for “rytmisk musik”.
Men pyt.
Bare det er folkeligt.
Erkan Özden kigger ved et andet arrangement på “Nyhedschefens dilemmaer – hvad vil du gøre?”, hvor han diskutere “de etiske overvejelser, som journalister gør sig”. Ikke overraskende er Ulrik Haagerup også på scenen.
Dermed skulle det bliver muligt for dem der ikke lige tager til Bornholm at opleve dele af arrangementet i TV eller på de andre platforme DR råder over.
Og så er det vel pænt svært ikke at forestille sig at konkurrenten ikke også kigger forbi.
Med mindst lige så mange værter, kendte og lidt til.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?