Forsiden > News > DR er også presset på børn

DR er også presset på børn

mandag 8. juni 2015, af Tom Dissing

Hvis tallene passer har DR Ultra mistet hysterisk voldsomme 39 procent af de 7-12-årige seere på bare et år.
Er det tilfældet har DR et såkaldt demokratisk problem.
På en god uge er der i den forbindelse blot mellem 678.000 og 534.000 seere på hovedkanalen til de mest sete formater.
Deres DR2 kanal har mellem 172.000 og 102.000 seere, mens DR3 har fra 72.000 til 45.000 seere.
Ramasjang har fra 74.000 til 41.000 seere mens DRK har fra 90.000 til 62.000 seere.
Sidst men ikke mindst har DR Ultra fra 65.000 til 24.000 seere til deres ti mest sete formater.
Så det går vel sagtens fint nok.
Der er bare rigtigt mange der ikke længere bruger DR, ser det ud.
Og hvis de nyeste tal fra Politiken passer, har en stor del af de 7-12 årige nu helt droppet DR.
Årsagen er - heldigvis - ikke DR, men derimod at de helt dropper at se Flow TV.
Stadig, i første kvartal af 2014 brugte denne gruppe dagligt 1 time og 44 minutter foran kassen.
I år er de nede på 1 time og 27 minutter.
Et konkret fald på 17 procent, målt alene på denne målgruppe.
Kigges der lidt dybere ind i det tal er det reelle antal af 7-12-årige der kigger med reelt faldet med 31 procent samtidig med at antallet af seere er faldet med 39 procent.
Igen.
Det er ikke DR der er “noget galt med”.
Det er de unge, der bare dropper at se Flow TV.
DR har bare det problem at stationen bløder på alle fronter.
De 7-12 årige dropper kanalen. Og tilbage i påske viste en DR “image analyse” at mere end 65 procent af seerne under 39 år hellere end gerne ville undgå DR hvis de kunne undgå at betale for størrelsen.
De unge er dog klar over at DR også findes på nettet.
Således skulle serien “Pubertetsguiden” have hentet 72 procent af sine seere online, mens resten kiggede med på TV.
Der er bare en del der ikke finder tilbage til DR, da der findes andet end DR på det der Internet.
Igen.
DR er klar over problemet.
Som Katrine Green, der er medieforsker i DR siger det:
-Det er ikke muligt at sige, om de børn der ikke længere ser så meget tv, i stedet ser DR TV på nettet, da det er to forskellige målinger. Så vi kan ikke konkludere, at det, der tabes på tv, hentes på nettet. Vores bedste bud er, at det, der tabes på tv, i nogen grad hentes på nettet, men at det nok ikke er det hele. Men det digitale tidsforbrug på Ultra er i vækst, og det skyldes primært fiktionsserierne – eksempelvis har serien “Backstage” i særlig høj grad bidraget til den positive udvikling, slutter hun og bliver suppleret af Michael Arreboe.
-De kan godt lide vores indhold, de er bare digitalt indfødte. Derfor er vi nødt til at være tilgængelige på eksempelvis mobiltelefonerne. Vores julekalender “Tidsrejsen” var et kæmpehit digitalt, på trods af at vores tilgængelighed ikke er optimal. Og serien “Pendlerkids” er blevet set meget på nettet. Men vi skal også udnytte de muligheder, der er for at skabe indhold direkte til de digitale platforme, og det er vi i gang med at kigge på. Og så skal vi spille en rolle i forhold til børnenes digitale dannelse, det er også en public service-opgave, slutter han.
Kirsten Drotner der er professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet går lidt længere og pointerer at udviklingen er “et vink med en vognstang” om at DR burde tage sig en smule sammen og være der hvor deres seere er.
Hun siger:
-Børnene siger ikke farvel til DR, de siger farvel til det tv, der er lænket til væggen, og migrerer til mobile platforme som tablets og smartphones. Så DR må op i gear og lave intuitive apps til børn. Danske børn er relativt trofaste over for public service-tilbuddet. Indholdet er stadig noget, de finder relevant, men DR skal op i gear, hvis de vil fastholde den position, for børnene er nogle andre steder i dag, slutter hun.
DR har over de sidste par år oplevet at stort set alle seergrupper er blevet mindre.
Eneste undtagelse er de ældste seere, der uanfægtet ser ud til fortsat at se DR.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?