Forsiden > Ny teknik > DR er skyld i alle problemer

DR er skyld i alle problemer

fredag 23. oktober 2015, af Tom Dissing

Nu her hvor det er blevet tid til at der bliver snakket i Public service-udvalget, er der flere der mener at netop dette udvalg har et problem.
Som eskempel mener Danske medier og en bestemt medieforsker at public service-udvalget har det problem at 8 ud af ti medlemmer har såkaldt “tilknytning til DR”.
Og nu hvor der ingen penge er til at arbejde for, er det jo ret oplagt at der intet sker.
Som eksempel er forskeren ked af at der ikke bliver investeret nogle penge i - for eksempel - hans forskning, så han - potentielt - kunne mene at Danske medier har ret i deres udsagn.
Og nu hvor Danske medier mener at DRs indflydelse på det private marked er enorm, er det jo ret svært at bevise når der kun sidder Public service mennesker i Public service-udvalget, i stedet for en flok regnedrenge fra Danske medier der med garanti og i en fart ville kunne “bevise” at DRs indflydelse på det private marked er enorm.
Den omtalte medieforsker ved Aarhus Universitet, er som tidligere Frands Mortensen, der “ikke har store forventninger til udvalgets arbejde”, som han siger det i Jyllands-Posten.
Han forklarer:
-Det var en luns, Jelved gav de borgerlige for at få dem med i medieforliget, men jeg er bange for, at public service-udvalget næppe får den store betydning. Den kyniske betragtning er, at public service-udvalget er en narresut, slutter han.
Danske Medier der længe har været den største kritikker af hele DR er tilsvarende skeptiske over for udvalgets arbejde.
Specielt det faktum at så mange medlemmer er “medarbejdere med tilknytning til DR”, ser direktør for Danske Medier, Ebbe Dal som et problem.
Connie Hedegaard der er udvalgets formand, ser ikke DR-tilknytningen som et problem.
Hun går så langt som til at pointere at en god del - hvis ikke alle -aogså har været forbi TV2 og landets dagblade.
Eneste anke der kunne ses som et problem er at Public service-udvalget er “blevet bedt om” ikke at diskutere licensen.
Dette formodentligt fordi det ikke vil være muligt at “opdatere” det nuværende medieforlig på dette område, da selvsamme medieforlig er vedtaget med det bredeste mulige flertal, nemlig hele salen.
Landets kulturminister sagde i sommer:
-"Konflikten mellem dagspressen og DR kalder på en dialog. Hvis det er en dialog, der fører til enighed om en løsning, så er det lige meget, at der ligger et forlig, sluttede ministeren.
Det er formodentligt i denne kontekst at Danske mediers kritik af DR og udvalget skal ses.
Her udvalgets medlemmer:
Connie Hedegaard (formand)
Henrik Søndergaard - Ph.d. og lektor i medievidenskab v/Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Christian Nissen - Cand.phil. i samfundsfag og cand.scient.pol
Mette Davidsen-Nielsen - Journalist, administrerende direktør for Dagbladet Information.
Carsten Andreasen - Cand.scient.soc., Nordic Research Manager hos Google.
Christiane Vejlø - Cand.mag. i medievidenskab, direktør for medie- og konsulentvirksomheden Elektronista.
Rune Bech - Journalist og iværksætter. Driver virksomheden BechMedia og er medstifter af Netdoktor.dk
Lasse Jensen - Journalist, stifter og indehaver af Jensen & Kompagni ApS.
Ole Mølgaard - Selvstændig medierådgiver og bestyrelsesmedlem, Sveriges Radio.
Keld Reinicke - Cand.phil. i film, tv og kommunikation.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?