Forsiden > Mediepolitik > DR får ikke lov til at spare frokost væk

DR får ikke lov til at spare frokost væk

Medarbejderne vandt en faglig voldgift

onsdag 15. februar 2017, af Tom Dissing

Folk der spiser deres frokost i DRs kantine, kan - måske - ånde lettet op.
De skal nemlig ikke længere selv betale for den tid de bruger på at spise, så de - overhovedet - kan gå på arbejde.
Det har en skaldt faglig voldgift netop afgjort, hvorfor DR “ikke kan afskaffe den lønnede spisepause uden om en overenskomstforhandling med de faglige organisationer”.
Hvilket er det samme som at DRs medarbejdere reelt skal “gå ned i løn”, hvis de selv skal betale for deres frokost, hvilket jo ikke plejer at være den måde man forhandler løn på.
Og da frokost nu er en del af overenskomstforhandlingerne med de ansattes faglige organisationer, er det reelt ikke længere interessant for DR at spare - for medarbejdernes penge - der.
De faglige organisationer der er Dansk Journalistforbund, Akademikerne, Dansk Metal, Medieforbundet i DR, 3F Industrigruppen og Malernes Fagforening i Storkøbenhavn samt 3F København, har naturligvis intet mod at forhandle “et overenskomstanliggende”.
De er formodentligt bare overhovedet ikke interesserede i at forhandle at medarbejderne skal ned i løn, for at kunne udføre deres arbejde.
Det svarer jo lidt til at DR mener at medarbejderne selv kan medbringe ilt, hvis de vil arbejde på DR, eller gå ned i løn hvis de vil trække vejret mens de er inde i det ellers flotte hus.
Kkonomidirektør Nikolas Lyhne-Knudsen, siger:
-DRs plan om at afskaffe den lønnede spisepause var et led i at tilpasse DR til den nye økonomiske virkelighed, der fulgte med medieaftalen for 2015-2018. Voldgiftsretten har nu slået fast, at spisepausen er et overenskomstanliggende. Vi tager afgørelsen til efterretning og respekterer naturligvis udfaldet, slutter han.
Forhandlingerne om hvad der nu må siges at have været en potentiel lønnedgang, har ellers stået på i to år.
Og selv om at de faglige organisationer hele tiden har vurderet den udvikling forskellig fra DR, har DR fortsat forsøgt at “afskaffe den lønnede spisepause uden om overenskomstforhandlinger med organisationerne”, som DR formulerer det.
Forventningerne på dette område var ellers forventet til at blive hele 45 millioner kroner, hvilket er omkring 1 procent af DRs årlige budget.
Den selvbetalte frokost var planlagt til at blive fulgt op af andre tiltag, der tilsammen skulle spare DR for 161 millioner kroner årligt, som en såkaldt “samlet økonomiplan” havde vurderet.
En økonomiplan, der forøvrigt blev vedtaget i efteråret 2014, som en del af DRs reaktion på det medieforlig der blev besluttet dengang, hvor blandt andet erhvervslicensen, blev “bortskaffet”.
DR skal “nu i gang med at udarbejde en revideret økonomiplan, der sikrer balance i DRs økonomi på anden vis”, forklarer giganten, der omsætter for i omegnen af 3700 millioner om året.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?