Forsiden > News > DR flytter Vejret, Sporten og Videnskab til Aarhus og Aalborg

DR flytter Vejret, Sporten og Videnskab til Aarhus og Aalborg

onsdag 6. april 2016, af Tom Dissing

DR ser ud til endnu engang at vælge at flytte en række redaktioner, stort set uden at tage hensyn til de ansatte.
Meldingen er i hvert fald klar.
Følg med, eller du er fyret.
Hvilket reelt betyder - kunne man forestille sig - at medarbejderne på Vejret, Sporten og Videnskab, stort set alle står uden job, i det sekund redaktionerne flytter.
Den officielle motivation er at “Formålet er at forankre DR bredere geografisk”.
Og nu hvor det konkert betyder at 145 medarbejdere, kan se frem til at sælge deres hus, fyre deres mand, opsige deres børn og det løse, eller blot droppe DR, har tillidsmanden på området indskrænket sig til at sige”Man kaster de berørte medarbejdere ud i en personlig krise” samtidig med at han håber at “Vi håber, at ingen mister deres arbejde på grund af det her”, hvilket nok er lige lovligt optimistisk.
Planen er ikke desto mindre at forsøge at klare de 145 opsigelser, undskyld flytninger, med “omrokeringer”.
Tillidsmand Henrik Friis Vilmar, siger dog til journalisten.dk: “Men det er klart, at hvis alle siger nej til at flytte med, så kan det godt blive vanskeligt”.
I bedste DR stil kommer flytningen af 145 medarbejdere som “en overraskelse for alle”, hvilket er svært at se som andet end at ledelsen på DR fortsat har det vildt svært med kedelige detaljer som medarbejdere.
Og nu hvor DR samtidig skulle planlægge at “styrke indsatsen i Aarhus og Aalborg med 165 årsværk”, er det altså ikke kun 145 medarbejdere der kan flytte eller skride.
Der er også tale om nye arbejdspladser i de to provinsbyer.
Ledelsen, har uanset dette blot meldt ud at “medarbejdere, som ikke tager imod en udflytning, kan betragte sig selv som opsagt”, hvilket ser ud til at være den hårdeste og mest kontante udmelding ledelsen har været ude med indtil videre.
Det eneste der er uafklaret i den forbindelse er derfor om ledelsen vil acceptere “samme tidsfrist som et opsigelsesvarsel”, for de medarbejdere der vælger at blive hos deres familie, i deres hus, i København.
Vi følger løbende udviklingen, men det ser ud til at ledelsen blot har besluttet at der skal etableres 20 nye stillinger i Aalborg, mens resten af medarbejderne enten kan flytte til Århus, eller findes sig et andet job.
De berørte medarbejdere, har indtil videre ikke været ude med kommentarer.
Det kunne hænge sammen medat de formodentligt er pænt rystede.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?