Forsiden > Mediepolitik > DR har potentielt tabt alle mediebrugere under 35 år

DR har potentielt tabt alle mediebrugere under 35 år

tirsdag 7. januar 2014, af Tom Dissing

DR ser ud til at være i ilden for tiden.
De fleste kommercielle aktører er absolut enige om at DR tager markedet fra dem.
Og nu hvor det viser sig at 45 procent af de 18 og 35 år ville vælge hele DR fra hvis de havde muligheden, ser DR også ud til at have et problem med de unge mediebrugere.
Et problem der er så stort at tæt på halvdelen ganske enkelt ville vælge DR helt fra, hvis det overhovedet var muligt.
Spørgsmålet er derfor nærliggende.
Har de allerede valgt DR fra, men betaler alligevel medielicens fordi det er lovpligtigt.
Tallene der kommer fra en ny TNS Gallup/Berlingske analyse, der ser ud til at vise at de unge betaler men i stedet for DR bruger Facebook, Youtube og Netflix.
Nyheder henter de i “fra andre kilder og blogs på nettet”, og bruger reelt slet ikke DR mere, selv om at de betaler for muligheden.
Lars Kabel ved Danmarks Journalisthøjskole vurderer at det er et kæmpe problem for DR at de unge har droppet DR.
Han siger til Berlingske:
-Tallet viser først og fremmest, at de unges medieforbrug udgør en anden palet end klassisk broadcast. DR er jo stadig i betydeligt omfang en massekommunikerende virksomhed, mens de unge er socialt interagerende omkring deres medieforbrug, slutter han.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn er ikke enig:
-Når det så er sagt ( at DR P3 har 2,3 millioner unge lyttere, red.), så har vi selvfølgelig en udfordring, hvad angår de unge, og det har vi haft i mange år. Vi har ikke været gode nok til at lave et tilstrækkeligt stærkt public service-tilbud til de unge på tv. Men det spejler en tendens, der går igen over hele Europa. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi har lavet DR3, der tager udgangspunkt i de unges virkelighed med emner, som de kommercielle kanaler ikke dækker, slutter hun.
De 45 procent unge der er friske på at vælge DR helt fra, hvis det var muligt skal ses i forhold til at 29 procent af hele befolkningen er parate til at droppe at betale for DR, hvis det var muligt.
Måles der på DRs kerneseere, dem der er fyldt 60 år, er det blot 14 procent der ikke er parat til at betale for DR.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?