Forsiden > Mediepolitik > DR i heftig modvind

DR i heftig modvind

Selv SF vil nu godt

onsdag 9. august 2017, af Tom Dissing

De sidste mange års benarbejde for en stabil økonomi for DR, der - vel sagtens - startede med at DR planlagde at flytte fra Gladsaxe, ser nu ud til at være blevet sparket til hjørne af hvad der bedst kan beskrives som de høje luftlag på DR.
Deroppe hvor lønningerne altid er en million eller to, og hvor job beskrivelserne er så kreative at selv SF nu mener at DR skal have et økonomisk rap over fingrene.
Desværre giver det dermed et totalt og absolut stort nok flertal til at DR under de kommende medieforhandlinger kunne tænkes at blive flyttet over på finansloven, så DR bliver til en skat vi alle betaler, suppleret med heftige besparelser på DRs budgetter.
DF har på det sidste, været ude og insistere på at DR skal skæres med 25 procent.
Og hvor det tidligere har været over nogle år, er der pludselig ingen der taler om tid, hvilket - som tidligere - alt for let kunne ende med at koste produktionsmiljøet en god del af de penge DR årligt investerer i ekstern produktion.
Bevares, der bliver primært investeret i de store “event produktioner”, men DR køber altså også andet, og må formodes at ophøre med at investere når størrelsen bliver beskåret, med mindre at de bliver tvunget til det.
Igen.
Med så stort et politisk flertal imod DRs “tynde luftlag”, deres prioriteringer af heste transporter og millioner til tidligere ansatte, har endeligt givet politikerne den vægtsatang der ender med at kunne få DR til at blive til den hensygnende størrelse, de helst ser DR bliver til.
En størrelse, hvor mangfoldighed, og bredde bliver til “mere dansk” og “drop de unge seere og lyttere”, da Voice eller en anden kommerciel aktør sagtens kan give de unge et eller andet og tjene nogle reklamekroner på det.
Sidste nyt er i den forbindelse at partiet SF, nu også “vil afskaffe licensen”.
De vil dog hellere gå lidt længere end DF, da de mener at “licens er uretfærdig”, hvorfor den skal “betales over skatten”, næsten som DF også mener det.
Ulempen ved ved dette, er at DR efterfølgende vil blive styret politisk, hvilket jo nærmest med garanti giver et mere politikervenligt DR.
SF håber dog på at DR kan få lov til at beholde deres penge.
SF gruppeformand Jacob Mark siger til Ritzau:
-Licensen er jo i sig selv uretfærdig. Alle betaler jo det samme i licens, om man så er studerende eller kontanthjælpsmodtager eller direktør. Så jeg ser gerne, at man afskaffer den og laver en progressiv medieskat. Men det skal ikke være på finansloven fra år til år, slutter han.
Dermed er SF altså ikke helt enige med DF.
Der i stedet foreslår at DR ryger direkte på finansloven, hvor den siddende justitsminister så ellers kan ringe og insistere på bedre behandling, da midlerne ellers bliver taget fra DR.
Som DF-formand Kristian Thulesen Dahl siger det:
-Licensen er en slags bruttoskat, som betales af alle danskere uanset indkomst. Derfor er der en større retfærdighed i at opkræve det over vores fælles skattesystem og flytte regningen over på finansloven, slutter han.
Noget Jacob Mark ikke er helt enig i, hvorfor han blot foreslår at DR ryger på finansloven.
Han siger:
-Ellers frygter jeg, at det vil blive et finanslovsspørgsmål fra år til år, og at der så ikke er nogen sikkerhed for, at vi har et stærkt public service-organ i Danmark i fremtiden. Jeg frygter faktisk også, at det såkaldte armslængde princip, om at politikere ikke må bestemme over, hvad DR laver, i givet fald vil forsvinde lidt, slutter han.
De 900 millioner DF vil spare, er heller ikke helt SFs kop urtete.
DF er omvendt endeligt ude med deres egentlige motivation, til at beskære DR heftigt.
Det handler om at DR dominerer, åbenbart uden at tilfredsstille DF, hvorfor de nu skal fratages 900 millioner kroner om året.
Penge der - øjeblikkeligt - vil mangle i produktionsmiljøets omsætning, helt eller delvist.
Selv direkte konkurrenter til DR må formodes at blive ramt, da den halve milliard der ikke længere - i værste fald - skal produceres til, for DR, vil få en del af de store selskaber til at - genoverveje - deres engagement her i landet.
Og da de fleste alligevel er internationale størrelser, er det relativt simpelt for dem at opsige deres lejemål og overlade det stadig mindre marked til andre.
R og LA har tidligere været ude med lignende ideer og tanker.
Ganske som Venstre og De Konservative er friske på at ændre licensen.
De Konservative vil som SF også gerne en differentieret licens. ( hvilket LA vist også godt vil ?)
DF har reelt ikke tidligere blandet sig særligt meget DRs udviling. Men det gør de altså nu, hvorfor der tegner sig et meget bredt flertal.
Thulesen Dahl siger i Berlingske Tidende:
-Det er vigtigt for os, at vi har et mangfoldigt medielandskab, hvor der er konkurrence og flere forskellige aktører, der byder sig til over for danskerne. Hovedproblemet i medielandskabet i dag er, at det i stigende grad bliver domineret af én spiller, nemlig DR, mens andre bliver trængt, slutter han.
DR selv har fået deres bestyrelsesformand Michael Christiansen, til at kommentere.
Og han kan forklare at “DRs bestyrelse ikke har en samlet holdning til forslaget om at afskaffe licensen”, hvilket kunne tænkes at hænge sammen med at bestyrelsen jo netop er politisk valgt.
Personligt ser han dog mest ulemper, ved at “afstanden mellem DR og Christiansborg mindskes”.
Dette fordi DR let kunne blive en del af den årlige diskussion af finansloven, hvor et par milliarder af DRs penge i stedet kunne bruges på skattelettelser, det år, som eksempel.
Han mener fortsat at de omtalte 25 procents besparelser årligt på DR, vil “være en dramatisk beskæring af DR”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?