Forsiden > Mediepolitik > DR kultur forklarer tiltagene i 2018

DR kultur forklarer tiltagene i 2018

Målgruppen er “Guldhorns folket”

torsdag 24. august 2017, af Tom Dissing

DR lovede forleden, i forbindelse med deres nye plan for 2018, der både handler om økonomi og om at være mere vedkommende for hele befolkningen, at de også vil satse mere på kulturstof.
Nu åbner de så op for hvad det betyder.
Selv om at det er de unge seere, der svigter DR, tyder en del på at det er deres PBS glade bedsteforældre der bliver satset på.
Med andre ord, et “politisk målrettet sats”, der - kunne se ud til at - handle om at gøre en bestemt gruppe politikere, og en masse brugere af DR, lidt mere tilfredse.
Det forandrer dog ikke at der i 2018 både kommer et ugentligt “kulturmagasin på DR1 i bedste sendetid”, der bliver suppleret op med “et nyt litteraturprogram på DR K”.
Når programmerne på et tidspunkt får premiere, er det planen af disse skal “diskutere og perspektivere en bred vifte af genrer og stofområder”.
Ideen er konkret at primetime programmet på DR1 “skal være seernes indgang til kulturen, som den udfolder sig rundt om i landet”.
Dermed bliver er ikke bare tale om et kig ind på de store scener i hovedstaden, skulle man tro.
Små scener i bitte små provinsbyer, kunne med andre ord også tænkes at blive en del af hverdagen, med dette kommende ugeprogram på DR1.
På den såkaldte litteratur side, bliver litteratur formidlingen opprioriteret.
Dette kommer til at ske på DR K, i et nyt litteraturprogram, der såmænd også vil blive suppleret op på DR1, der er på vej med “en ny, stor tv-satsning om danske forfattere”.
Den del af befolkningen der kan kaldes for radiolyttere, kan også glæde sig over DRs kommende “fokus på bøger”.
2018 bliver nemlig året hvor P4 med udgangspunkt i en såkaldt “podcast-serie”, “tager afsæt i de stærke læseoplevelser, der samler danskerne”.
Det bliver med andre ord ikke den smalle literatur der bliver dækket, men det bredest mulige.
DRs kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen glæder sig allerede:
-Jeg er stolt af, at vi nu kan præsentere en så klar styrkelse af kulturstoffet og litteraturformidlingen. Det understøtter vores ambition om at invitere flere danskere endnu tættere på kulturen og styrke dansk sprog og kultur, starter hun og fortsætter.
-Kulturen flyder allerede i en lang række tilbud på DR flader. Fra dansk dramatik og musik til formidling af vores danmarkshistorie. DR er en aktiv medspiller i dansk kunst- og kulturliv, og vi har en vigtig rolle i forhold til at formidle ikke mindst dansk kultur, kunst, sprog og kulturarv. Også derfor er jeg glad for at vi nu hæver ambitionerne for kulturen yderligere, slutter hun og løfter sløret for at DR i 2016 sendte hele “15.000 TV timers oplysning og kultur”, i forhm af historieformidling, undervisning og kulturmagasiner.
Indhold der blev suppleret op med “koncerttransmissioner, dansk dramatik og kulturdækning på radio, og perspektiverende kulturindslag, specialmagasiner og dækning af dansk musik og musikliv”.
Det fremgår ikke hvor mange timer de nye tiltag i 2018 kommer til at vare.
Det vil dog være muligt at spørge kulturdirektøren om dette på Kulturmødet på Mors, eller høre hende forklare emnet nærmere på P1, i formatet “Direktørtid”, der bliver sendt på søndag 13.33, hvor hun vil være blandt de medvirkende.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?