Forsiden > News > DR og konsekvenserne

DR og konsekvenserne

mandag 8. august 2016, af Tom Dissing

DFs kronik fra sidste uge, understreger at partiet ønsker at flytte alt elektronisk medieproduktion der kan flyttes, langt ud i provinsen, samtidig med at DR skal fratages omkring 200 millioner kroner om året i 5 år.
En lille øvelse partiet mener vil skabe et nyt og bedre “dansk medielandskab”, samtidig med at DR - over fem år - går fra en licensindtægt på 3.7 milliarder kroner om året, til noget der minder om 2,7 milliarder.
Og selv om at der ikke er gået mange dage, siden kronikken, tegner der sig nu et reelt politisk flertal, bestående af alle borgerlige politikere, der ansporet af de borgerlige medier, deres interessegrupper, og andre der ikke er tilfredse med DR, er parate til at lave et medieforlig i 2018, der baserer sig på det mindst mulige flertal, nu hvor den “røde blok” ikke er enige.
Tilbage i mediemiljøet, kunne det dog fortsat se ud til at de penge DR skal fratages, der forøvrigt svarer til omkring 30 kroner om måneden, for den enkelte medielicens betaler, vil koste det private produktionsmijø op imod 200 millioner kroner i indkøb af formater som “X factor” og “Kender du Typen”.
200 millioner kroner der må formodes at få de sædvanlige konsekvenser i et allerede presset miljø, nemlig masse fyringer, mens DR bliver nødt til at fylde hullerne i programfladen ud med genudsendelser og billige programmer fra EBU eller deres Nordiske samarbejde.
Besparelserne vil ydermere - potentielt - betyde at de kreative kræfter, der plejer at kunne findes i produktionsmiljøet, vælger at gå andre veje, da et så voldsomt omsætningstab, der jo vokser til det dobbelte næste år, vil få endog særdeles voldsomme konsekvenser i et miljø der allerede er presset.
Som altid må DR, der jo er kendt for at “spare på forhånd”, formodes at lukke de TV kanaler som en smalt medieforlig ønsker at lukke, samtidig med at P3 bliver sat til salg.
En morsom detalje er at DF ønsker at flytte Radio 24syv, der blot modtager 100 millioner kroner om året i licens frem til 31. oktober 2019.
Så med mindre at DF ønsker at denne radio skal dø, bliver det kommende medieforlig nok også nødt til at finde andre 800 millioner til ejerne Berlingske Media og PeopleGroup. der må formodes absolut ingen planer at have om selv at investere 100 millioner om året i en taleradio, ganske få lytter til.
DF skulle efter sigende også have bemærket at TV2 opererer udenfor Odense.
Det skal ophøre.
Partiet mener nemlig at TV2 skal tilbage til Odense, hvilket - igen - er et problem, da hverken erhvervsledere eller landspolitikere - eller særligt mange andre - har tid til at kigge forbi provinsen, uanset hvor uimodsagt deres “1,30er” bliver.
Besparelserne er og bliver dog målrettet DR, hvor specielt deres aktiviteter på Internet, skal begrænses så Danske Medier, kan genvinde deres tabte kunder.
Det ufrilligt morsomme i dette regnestykke er - desværre - at netop internettet er fuld af internationalt nyt, der ofte både er tidligere ude, mere præcis og mere “lokal” end vores lokale medier har muligheden for at være.
På samme måde, ser det ud til at forbrugerne nu endeligt har vænnet sig til ikke at betale for nationale nyheder, hvorfor det må formodes at kræve et nærmest hermetisk lukket monopol, før forbrugerne igen er parat til at betale 3-5000 kroner om året, for adgang til et medie, som for eksempel en enkelt avis.
Dermed ligner angrebet på DR pludselig noget andet.
Nemlig det længe ventede ideoligiske angreb, der - fortsat - handler om at det borgerlige Danmark, håber at der bliver plads til flere “borgerlige nyheder” når DR ikke længere har råd til at producere indhold.
Og med lidt held, - kunne man gætte på - håber flere politikere på at kritik borgerlige politikere og partier forstummer, eller blot ender i Information, som den borgernlige presse jo allerede ignorerer idag.
Alle andre medier, kan derefter fortælle den sande historie om hvordan politikerne bag det kommede smalle medieforlig i 2018, der potentielt kunne gøre hele befolkningen meget dummere, gjorde det rigtige, helt uden at fortælle det til befolkningen.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?