Forsiden > Mediepolitik > DR prøver med humor

DR prøver med humor

De unge skal tilbage til DR

tirsdag 24. oktober 2017, af Tom Dissing

Selv om at selv Zulu nu har besluttet sig for at dropper humor, i erkendelse af at det gider de unge ikke rigtigt mere, prøver DR alligevel med en ny “Licenskampagne”, hvor det hele er sådan lidt lummer prutte hyggeligt og ungt.
Hvorefter de håber at de unge vil begynde at betale licens, der end ikke hedder licens mere.
Medielicensen, der skal betales, hvis du ejer noget der er mere avanceret end en pre paid telefon, bliver dog stadig kaldt for licens, da det er noget DR mener vi alle er “sammen om”.
Problemet er blot at der “blandt de unge er markant færre der er tilmeldt medielicensen end i den øvrige del af befolkningen”.
Man kunne fristes til at mene “vi ved godt hvorfor”, men det er jo ikke det som det handler om.
Er du ung og har en telefon med en skærm, skal du sgu betale, uanset hvor lidt du bruger DR.
Selv dem der helt har droppet at se “Matador”, eller familie hygge TV, lørdag aften, skal også.
Sådan fungerer licens systemet.
Alle skal betale, uanset hvor lidt eller slet ikke, de bruger DR.
Det er naturligvis ikke det, DR er ude med i den kommende licenskampagne, der - forhåbentligt - får flere unge til at betale medielicens.
Central figur i kampagnen er Simon Kvamm, der for de unge der ikke længere kan huske hvad det er, så er han “musiker og komiker“.
Han vil sammen med Viktor Axelsen, der er badmintonverdensmester og Stephania Potalivo, der er skuespiller, repræsentere tre holdninger til det at skulle betale licens.
Simon Kvamm, er nemlig den positive, mens Viktor Axelsen er meget kritisk, suppleret af Stephania Potalivo, der er i tvivl.
Som du har gættet handler det om “behovet for” eller argumentationen for at unge 18 - 29 årige også skal betale licens.
De er dog ikke de eneste kendte der har en holdning til at “99 procent af alle voksne danskere betaler licens” ( et DR postulat, der formodentligt ikke er korrekt, red.).
Der er 6 andre, som de unge kan se frem til at høre fra.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn synes i hvert fald at det er ærgeligt at de unge 18 - 29 årige ikke betaler licens.
-Selv om ni ud af 10 unge bruger DRs tilbud hver uge, er der desværre mange af dem, der oplever, at de ikke rigtig får noget for licensen, ligesom de heller ikke tænker over, hvad public service er og værdien af det. Unge mellem 18 og 29 år skiller sig ud som den aldersgruppe, hvor markant færrest er tilmeldt medielicensen, starter hun uden at være helt præcis om hvor mange i denne gruppe der ikke betaler licens.
Temaet er derfor at “dialog skaber forståelse for værdien af public service”, hvorfor de medvirkende og dermed kampagne budskabet er de unge selv.
De omtalte tre kendte unge, og seks andre, bliver således interviewet af DR om deres holdninger til emnet, hvilket er endt med at blive til “ni små film med kendte, unge danskere”.
Skulle vi lige tage en omgang folke oplysning, så er det jo slet ikke 100 procent af licensen der tilfalder DR.
Det er bare 67 procent.
Dermed kunne et kommende medieforlig, der vil tage 25 procent af DRs penge, ende med at påvirke alle de andre medielicens modtagere.
DR skriver nemlig at “resten går til TV2-regionerne, radio24syv, filmstøtteordninger og en række andre public service-tiltag samt moms til staten”.
Maria Rørbye Rønn fortsætter:
-Vi håber på, at vi ved at åbne for dialogen kan skabe forståelse for, at public service binder Danmark sammen gennem et bredt udbud af programmer og tjenester med nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Hvis det lykkes, bliver skridtet til at betale licens også nemmere at tage, forklarer hun videre om den kedelige detalje at et multimillionær betaler det samme som en studerende på SU.
-Det har jeg bestemt forståelse for, og det er også grunden til, at fokus i den nye kampagne er den samfundsmæssige værdi af public service. Mange unge er optaget af, hvordan vores samfund og demokrati fungerer og vil sandsynligvis gerne støtte public service i den forbindelse. Men de sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget de skal betale i licens sammenlignet med andre. Den debat er helt naturlig at tage, slutter kvinden der - vel sagtens - tjener 50-100 gange så meget som en studerende på SU.
Maria Rørbye Rønn er i den forbindelse klar over at “der skal mere end en oplysningskampagne om public service til for at få de unge til at tilmelde sig medielicensen”.
Problemet ser ud til at være indholdet på alle DRs platforme, der ikke helt lever op til de unges behov:
-Befolkningens medievaner ændrer sig, og det sker meget hurtigt. Det skal vi kunne matche både ved at tilbyde det rigtige indhold og følge med digitaliseringen. Derfor prioriterer vi i de kommende år også børn og unge højt med blandt andet udvikling af attraktive fiktionstilbud, som understøtter den digitale omstilling. Vi har også lige lanceret en ny og mere markant retning for P3 som led i DRs strategi for at styrke kontakten til unge, slutter hun.
Hvis du er ung, og går og leder efter denne kampagne, kan du finde den på “DRs egne sider”, “på de sociale medier” og på et “særligt kampagnesite”, her.
DR er dog klar over at de unge der ikke bruger DR, ikke vil bemærke deres kampagne på DRs platforme, hvorfor det hele bliver suppleret op med “bannerannoncer på dr.dk”, og en række “tv- og radio-spot”.
De unge, der jo kunne tænkes at være under uddannelse, kan ydermere se frem til “flyers på uddannelsesstederne” samt “traditionel udsendelse af licensbreve fra DR Licens- og Programservice”.
Her listen over de kendte der medvirker:
Magnus Millang
Stephania Potalivo
Emilie Lilja
Thøger Dixgaard
Irina Olsen
Caspar Eric
Simon Kvamm
Viktor Axelsen
Dulfi Al-Jabouri

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?