Forsiden > Mediepolitik > DR rapport om "Medieudviklingen 2012" er "morsom"

DR rapport om "Medieudviklingen 2012" er "morsom"

mandag 28. januar 2013, af Tom Dissing

DR har netop udgivet hvad de selv kalder for en rapport, "Medieudviklingen 2012".
En længe ventet opgørelse over hvad der skete på TV og radio området sidste år.
Og hvis en ting er sikker, så er det at rigtigt mange så "X Factor" på DR1 og at rigtigt mange så "Vild med dans" på TV2.
Til gengæld er der næsten ingen af de 15 til 60 årige der bruger YouTube.
Et tal der dog forandrer sig voldsomt, hvis der kigges på aldersfordelingen.
Altså om de unge bruger YouTube mere end de ældre.
Så det gør de så ikke.
"De unge" er nemlig ikke noget DR går op i, i den ellers flotte rapport på 70 sider.
Og det er ikke svært at forstå.
Det er nemlig kun 14 procent af de 50-60 årige der end har forstået begrebet streaming.
Til gengæld bruger over halvdelen af de 15-29 årige bruger alt fra YouTube til Spotify, hverdag og altid.
Og da tallene jo heller ikke ville se helt så godt ud, hvis det nu - for eksempel - skulle vise sig at det blot er et skvat over 30 procent seere under 50 år der ser med når DR sender "X Factor", vælger rapporten - stort set - at ignorere forskelle i seerandele og andet målt på alder.
"Medieudviklingen 2012" er med andre ord tæt på at være misvisende, og giver nærmest et "forkert" billede af mediesituationen.
Tag igen eksemplet "streaming".
Overskriften på afsnittet der handler om "streaming" er at der "kun" er 16 procent der streamer musik.
Dette tal er målt på alle op til 60-70 år.
Kigges der på de unge brugere, er tallet langt over 50 procent.
Så for at få det tal til at ligne noget DR kan "bruge til noget" er de altså nødt til at tage grupper med, der end ikke kender begrebet.
De unge seere og lyttere er åbenbart heller ikke "relevante" i resten af rapporten.
Således optræder ordet "(de) unge" otte gange på 70 sider.
Og da DRs medieforskning videre "vurderer" at streaming af VoD jo ikke betyder noget særligt, kunne enkelte måske fristes til at trække på smilebåndet.
Sidste år blev der nemlig streamet over 12 millioner film og TV serie episoder, i følge YouSee.
Et faktum der totalt ignoreres af DRs medieforskning, der i stedet "diskuterer" om "danskerne" er parate til at "...betale for adgang i stedet for ejerskab af film og serier..".
En potentiel morsom diskussion nu hvor VoD/streaming allerede er langt større end det samlede salg - og måske endda hele udlejningen - i Blockbuster.
Forskningen kan dog fortælle at "vi" ser stadig mere TV, uden overhovedet at kigge på fordelingen.
Og - for eksempel - konstatere at "alle" ser 3 timer og 15 minutters TV hver dag.
Helt uden smålig hensyntagen til at diverste top tyve lister som regel viser at der sjældent er mere end 30 procent seere under 50 år der kigger med på de populære formater.
Et tal der let kunne forlede enkelte til at tro at en mindre del af befolkningen sammelagt ser de mange millioner timers TV, mens dem under 50 år såmænd blot ser de - cirka - 30 procent som de plejer i følge "listerne" ( der for eksempel er de tal som TV2 oplyser, når de taler om kommercielle seere versus "målt på alle", red. )
Rapporten kigger slutteligt på en interessant detalje.
Nemlig at TV seeningen er ekploderet siden 2007.
Dengang så "alle" nemlig "kun" to timer og 28 minutters TV, hver dag. Et tal der nu er vokset til 3 timer og 15 minutter om dagen.
Niveauet havde i femten år op til 2007 stort set været "det samme".
Men det ændrede sig altså.
Årsagen er i følge forskerne finanskrisen og de mange nye fladskærme.
Det havde måske klædt dem at kigge en smule mere på fordelingen.
For eksempel om det er "de unge" der har hævet deres forbrug med 30-40 procent, eller om det er en anden gruppe.
Men ak. Igen, måles der kun på alle.
Man kunne næsten fristes til at tro at det er meningen.
Læs rapporten her

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?