Forsiden > News > DR sælger en del af deres Ritzau-aktier

DR sælger en del af deres Ritzau-aktier

mandag 14. december 2015, af Tom Dissing

DR der ellers ejer pæne 36 procent af nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S, er på vej til at sælge så de ender med en ejerandel på noget der ligner 20 procent, i følge deres økonomidirektør.
Ritzaus Bureau blev ellers en del af DR tilbage i 2007, hvor størrelsen netop gik ind og investerede for at “købe sig ind i private virksomheder”.
Nu er det så omvendt blevet tid til at trække sig ud, og dermed - forventeligt - begynde at købe mindre indhold fra denne leverandør.
Ledelsen i DRs officielle udmelding er at “DR skal have en så dominerende ejerandel”, så “DR i fremtiden indtager en væsentligt mindre dominerende position i ejerkredsen”.
DRs økonomidirektør Nikolas Lyhne-Knudsen forklarer:
-Ritzau har igennem en lang årrække været motor for og udgjort en central del af infrastrukturen i den danske nyhedsformidling. Den rolle vil vi fra DRs side gerne arbejde for, at Ritzau også kommer til at spille i fremtiden. Der er dog ikke noget, der tilsiger, at DR skal have en så dominerende ejerandel, som det er tilfældet i dag - det har sådan set været vores udgangspunkt længe. Men vi har ventet på, at tidspunktet var rigtigt, og det mener vi, det er nu, starter han og fortsætter.
-Ritzau har været igennem en omstillingsproces, som vi har ønsket at bakke op om. Selskabet er gået fra at være interessentskab til aktieselskab og har de seneste par år også kunnet præstere regnskaber med overskud. Samlet set står Ritzau i dag stærkere og er langt mere robust end for bare få år siden. Og derfor mener vi også, at tiden nu er moden til, at DR får en mere naturlig ejerandel sammenlignet med de øvrige aktionærer, slutter han.
Der er dog en lille finte med aktierne i Ritzau.
De er netop skruet sådan sammen at de kun kan købes at/sælges til de eksisterende ejere, der har forkøbsret.
Eller til en ekstern medievirksomhed, som ønsker at indtræde i ejerkredsen.
Så hvis du er en sådan medievirksomhed, der tror på at 16 procent af aktierne i Ritzau er en god investering, skal du - som DR skriver det - ringe til dem inden den 21. december 2015 klokken 12.00.
Ellers bliver de solgt “tilbage” til Ritzau, der har “forkøbsret”.
Det fremgår ikke af historien om DR har planer om at omprioritere deres egen nyhedsproduktion i forbindelse med frasalget af den store ejerdel af Ritzau.
Men det virker vel nærmest oplagt at DR ønsker at prioritere deres egen nyhedsproduktion og udvikling mere, i en tid hvor blandt andet Kulturministeren mener at DR fylder for meget i mediebilledet.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?