Forsiden > News > DR satser på søndage igen

DR satser på søndage igen

torsdag 22. september 2016, af Tom Dissing

Faste seere af DRs serie “Bedrag”, må glæde sig til på søndag.
Serien fortsætter nemlig den sidste dag i weekenden, hvorfor der bliver kamp om seernes gunst denne aften.
Forøvrigt i en sæson, der ser ud til at have rigtigt svært ved at komme igang.
Sidste søndags mest sete, var som eksempel TV2s “Toppen af Poppen”, der bare havde 628.000 seere.
De to næstmest sete programmer, altså nummer 2 og 3 blev sendt på TV2 Charlie, hvor 268.000 så “Legenderne”, mens 141.000 så “Charlies Revygalla 2016”.
Der burde med andre ord være mere end nok plads til at DR kunne gå hen og vinde denne aften.
Som vi læser det, havde “Broen III” 839.000 seere til premieren sidste år, hvilket kun var lidt mindre end “Den store bagedyst”, der løb med 961.000 seere.
Sidste års vinder hvor DR havde taget hul på drama, var dog fortsat “Vild Med Dans”, der løb med 989.000 seere.
Det var dog sidste år.
“Vild Med Dans” er nu nede på 909.000, mens “Den store bagedyst” er nede på 825.000 seere.
Dermed kunne noget tyde på at selv “Bedrag”, må forvente at starte lidt blødere end sidste år.
Også selv om at serien blandt andet er blevet solgt til Israel, Storbritannien og Benelux, og - næsten - solgt til 40 andre markeder.
Salgs- og marketingchef Helene Aurø fra DR Salg forklarer:
-Storbritannien, Holland, Belgien, Luxembourg, Irland, Portugal, Slovenien og Israel har allerede sikret sig anden sæson, starter hun og forklarer videre at hun også håber at det hele falder på plads med Frankrig, Australien og Canada, der skulle være friske på at sende den nye sæson også.
Serien, der internationalt hedder “Follow The Money”, er i den forbindelse allerede solgt til genindspilning til det amerikanske marked.
Her er det Endemol Shine Studios og Anonymous Content, der har kastet sig over projektet.
Richard Brown og Wolfgang Hammer er EPer på dette remake, der må formodes at komme til at minde lidt om “True Detective” Richard Brown var EP på.
Helene Aurø fortsætter om et forventet mersalg af serien.
-Interessen er stor, og lige nu overvejer omkring 40 TV-stationer, om de skal vise “Bedrag”. Det er TV-stationer fra hele verden, der har serien til gennemsyn - lige fra Latinamerika over Japan til europæiske lande, slutter hun.
DR Salg har planer om at satse hårdt på at få solgt “Bedrag” lidt mere, på MIPCOM16, der kører i Cannes midt i næste måned.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?