Forsiden > News > DR ser tilbage på 2014

DR ser tilbage på 2014

mandag 4. maj 2015, af Tom Dissing

DR vælger her først i maj at kigge tilbage på 2014, hvilket måske kan undre.
Det hænger dog sammen med at de netop sluppet hele tre rapporter, der fortæller en masse om hvad DR sådan gik og lavede sidste år.
Heri er det som eksempel muligt at læse at de tre til seks årige brugte DRs Ramasjang-app ret meget i 2014.
Året før, i 2013 var der som eksempel bare 28 procent af de 3-6 årige der brugte DRs Ramasjang-app.
Og nu hvor det var 51 procent der brugte denne app i 2014 tolker DR at “Befolkningens medieforbrug ændrer sig hastigt”.
Desværre har DR et par problemer.
Således var det kun 3,2 procent af de 15 og 39 årige der brugte DR3 i 2014.
Det går dog bedre, da det i 2013 blot var 2,4 procent af dem under 40 der så DR3.
Alt sammen noget du også kan læse i “DR i 2014”, “DRs årsrapport 2014 og i “DRs public service-redegørelse 2014”.
Her er det ydermere muligt at læse at DR sendte 19.205 timers TV i 2014, eller 52,61 timer i døgnet året rundt.
Enkelte kunne måske mene at det er en del mere end nødvendigt, nu hvor der altså er en del af DRs TV kanaler, der ikke nyder den store bevågenhed.
Det mener de ikke på DR, der kan fortælle at de øgede antallet af sendte “aktualitet og debat” timer fra 2384 til 3000 timer i 2014.
DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger:
-Det er én af DRs vigtige opgaver at skabe indsigt og samtale på tværs af generationer, geografi og sociale skel. Forudsætningen for at løfte den opgave er, at DR tager hensyn til, at folk er forskellige og har individuelle ønsker - også når vi tænder fjernsynet, radioen eller følger med via dr.dk, mobil eller tablet. Reportageserien på DR3 er lige så vigtig for den demokratiske debat, som når dr.dk lægger op til diskussion, eller P1 går i dybden med et emne, starter hun og fortsætter.
-Jeg synes, at det seneste år har vist os, at DR ved at tænke endnu mere på tværs af kanaler, har givet befolkningen mulighed for at få indsigt i temaer, som berører mange borgere og vores samfund.
Hun fortsætter.
-DRs vigtigste opgave i de kommende år bliver at bringe DRs public service-mission og -værdier med ind i en forandret og mere digital medievirkelighed. Det kræver væsentlige omstillinger og nye satsninger. DR vil fortsat skabe originalt indhold af høj kvalitet, og fremover bliver det et endnu vigtigere parameter, når DR vil skille sig ud i et globalt mediemarked med mange tilbud, slutter hun.
DR ser ydermere ud til at have fået et andet problem.
Nemlig antallet af borgere der ikke længere bruger DR, overhovedet.
Således brugte 225.377 mennesker slet ikke DR i 2014.
Tallet dækker over at det nu blot er 96 procent af befolkningen der bruger DR.
Igen.
Antallet er ikke større end at de fleste jo fortsat bruger DR.
Bestyrelsesformand Michael Christiansen siger:
-Det glæder mig, at hele befolkningen bruger DRs tilbud på tværs af tv, radio og net. Opbakningen er en forudsætning for, at DR fortsat kan være med til at styrke den demokratiske samtale og fastholde sammenhængskraften i samfundet med public service-indhold, som både samler, oplyser og udfordrer os som mennesker og som samfund, slutter han.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?