Forsiden > News > DR skal til at ligne SVT

DR skal til at ligne SVT

Emma Kronqvist er nemlig blevet TV chef i DR

torsdag 5. oktober 2017, af Tom Dissing

Nu er der sikkert flere der vurderer at det ikke er i disse dage DR burde hyre endnu en chef, til et eller andet, mod en banal multimillion kroners løn og en fed pension.
Ikke desto mindre ser det ud til at være tilfældet.
DR har nemlig etableret en ny chefstilling, der denne gang hedder “TV chef”, hvor Emma Kronqvist, der de sidste mange år har arbejdet på Sveriges Television SVT i Malmø, Umeå og Göteborg, skal til at “..sammensætte og udvikle DRs TV tilbud med programmer fra eksterne og interne producenter…”.
Og da Emma Kronqvist altså får det “overordnede ansvar for dette område”, er det altså endnu en chef, der skal til at holde øje med at DR gør det som politikerne vil have de skal gøre.
Emma Kronqvist kommer ydermere til at styre DR1, DR2, DR3, DRK og DR TV (web) da de chefer der hver især - allerede - styrer de kanaler, nu skal styres af Emma Kronqvist, der dermed ikke bare bliver chef.
Hun bliver chef for cheferne.
Omvendt vil hendes “ansvar for det indhold, der går på tværs af kanaler, for eksempel nyheder og store begivenheder som valg” jo også betyde at cheferne som hun er chef for, ikke behøves tænke meget over om deres kanalers indhold stemmer overens med de andre kanaler.
Det sørger Emma Kronqvist nu for at det gør.
Stillingen der er nyoprettet, kunne dermed se ud til at gå lidt imod DRs ellers forfriskende udvikling i forhold til flere ( færre ) chefstillinger.
Det til trods kommer der altså nu en til af slagsen.
Emma Kronqvist, glæder sig uanset, og siger:
-TV er et fantastisk medie til at fortælle de historier, der er med til at løfte både vores samfund og den enkelte, og DR kan som få andre levere modigt tv i international klasse. Med den digitale udvikling kan vi lave indhold på nye måder og gøre det endnu mere nært og relevant, og jeg ser det som en helt enestående mulighed at være med til at drive den udvikling, slutter hun.
Emma Kronqvist har som pointeret været forbi SVT de sidste 15 år.
Før det var hun “tilknyttet flere store tv-produktionsselskaber i Sverige”.
Og det er DRs mediedirektør Henriette Marienlund rigtig glad for.
Hun siger:
-Jeg er kisteglad for, at Emma Kronqvist har sagt ja til denne meget vigtige stilling, hvor vi skal tydeliggøre vores tv-indhold og føre det videre ind i en digital tid. Emma Kronqvist har blikket for det unikke i public service-tv, hun er stærk på strategi og ledelse, og så har hun stor indsigt i de muligheder og udfordringer, der ligger i fremtidens mediebrug, slutter mediedirektøren.
Emma Kronqvist, der blot er 44 år gammel, var i den forbindelse pænt ude, og startede som selvstændig tv-producent som 21 årig, og avancerede derfra til filmchef, for Scandvision, der idag er en del af Chimney, der for længst har lukket Scandvision.se.
Senere blev hun chef for underholdning/humor/fakta/kultur, SVT, der siden udviklede sig til at hun også var chef for programafdelingerne i Malmø, Göteborg & Umeå.
Hun er uddanet TV producer på Dramatiska Instituttet i Stockholm.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?