Forsiden > Ny teknik > DR1 og TV2 dækker EU valget

DR1 og TV2 dækker EU valget

fredag 23. maj 2014, af Tom Dissing

Når du søndag tjekker ud hvordan EU valget gik i Danmark, prøver mir.dk for første gang noget andet.
Bevares, vi kigger sikkert også med, når DR1 og TV2 går i luften.
Vi har dog valgt at supplere DRs Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup og TV2s Cecilie Beck og Poul Erik Skammelsen op.
Denne gang med EPPs livestream af deres “European Night Special”. (klik her søndag klokken 19.30 )
Og da EPP er kort for “The European Peoples Party Group”, er det her altså et intereuropæisk tiltag, hvor alle lande bliver dækket, fra en række live studier, der stiller rundt til hinanden.
Størrelsen, der er et egentligt parti, består blandt andet af De Konservative fra Danmark, svenske Moderaterna og Kristdemokraterna, CDU og CSU fra Tyskland, franske Union pour un Mouvement Populaire, Borgerplatformen fra Polen og østrigske ÖVP, i følge wiki.
Dermed kan det diskuteres om der bliver tale om en upartisk valgdækning eller ej.
Det gør der sikkert ikke.
Sikkert er det dog at der bliver tale om en anden form for EU valgdækning end du måske er vant til, hvilket derfor kunne tænkes at blive brugt som supplement til de TV kanaler du ellers kigger på.
DR1 er live fra 19.05 mens DRs P1 starter klokken 17.00.
Er du mere til de hypede døve værter på Ramasjang går de i luften 19.30 på Tegnsprogskanalen, fulgt op på Ramasjang klokken 21.00.
P1 slutter det hel af klokken 01.00, og det endda på FM. ( de plejer at gå over på DAB klokken 18.00, red. )

DR2s officielle dækning er udvidet fra 22.30 til 01.00, hvor det er Martin Krasnik og Nynne Bjerre Christensen der analyserer valgresultater med gæster i studiet og korrespondenter over hele EU i en lang version af “Deadline”.
På TV2 tager de hovedkanalen, News og tv2.dk i brug.
De er derfor live fra Christiansborg fra klokken 20.00 og supplerer deres værter op med blandt andet Michael Kristiansen og Peter Mogensen samt Lykke Friis.
Der er naturligvis også tid til deres korrespondenter der er Ulla Terkelsen, Lotte Mejlhede, Rasmus Tantholdt, Svenning Dalgaard, Uffe Dreesen, Olav Christensen og Eva Ravnbøl, mens lokale medarbejdere som Anders Langballe, Natasja Crone, Divya Das, Peter Grønborg og Mette Vibe Utzon også kigger forbi TV2 denne aften.
De første resultater skulle komme klokken 20.15, hvor TV2 kan tale om “de første resultater fra EP-valget”.
Noget der er muligt fordi TV2 har indgået et samarbejde med DR og Ritzau om at indsamle resultater.
Altså en slags uofficielt og alternativ Exit Poll, som EU reelt ikke tillader, da resultaterne først “må offentliggøres” klokken 23.
Det er der som bekendt ikke meget TV i, hvorfor Epinion hjælper DR og TV2 med en Exit Poll.
TV2 fortsætter dagen efter med morgen overblik på News, hvor der også bliver plads til “reaktioner og perspektiver”.
Som pointeret er mir.dk ude med et alternativ, nemlig EPPs livestream af deres “European Night Special”.
Her lige en promo for den.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?