Forsiden > News > DR1 og TV2 havde lige mange seere

DR1 og TV2 havde lige mange seere

fredag 19. juni 2015, af Tom Dissing

Hvis du troede at selve valgaftenen fik vælgerne - og dermed seerne - til at kigge med, tager du fejl.
DR1 havde således bare 594.000 seere i snit på selve valgaften.
TV2 havde 586.000 seere.
Det betyder at de to stationer havde 37,1 procent og 36,7 procent af seerne der havde deres TV tændt.
DR sendte også valg på andre kanaler, hvilket fik 37.000 seere til at kigge med på DR2, mens 25.000 var med på DR3.
Dermed hentede DR 3,1 procent flere seere, i alt 40,2 procent af seerne.
DR har ydermere målt på hvor mange der brugte dr.dk/valg.
Her var der hele 220.000 der kiggede forbi.
Dog siden den 27. maj.
Valgchef Naja Nielsen fra DSR siger:
-Vi har forsøgt at skabe relevante tilbud, uanset om man har ønsket at gå i dybden, få et hurtigt overblik eller selv deltage i debatten. Dr.dk har været opdateret med blandt andet Kandidattesten, web-tv og masser af nyheder. I programmet “Mød Partierne” er partilederne blevet udspurgt om deres helt centrale mærkesager. De har debatteret i et fyldt Koncerthus til “Demokratiets Aften” på DR1, i “Mads og partilederne” på P3 og i to partilederrunder på P4. Statsministerkandidaterne har mødtes i intense dueller. DR2 har som noget nyt været omlagt til valgkanal, og vores radiokanaler P1, P3 og P4 har på hver sin vis behandlet vælgernes, partiernes og samfundets vigtigste dagsordener. Endelig har vi som noget nyt deltaget i en omfattende, livlig og farverig debat om alle valgets emner sammen med vælgerne via de sociale medier med #DRdinstemme, starter hun og fortsætter:
-Netop det at række ud i landet og få almindelige mennesker til at melde sig ind i debatten og fortælle om de emner, som de synes er vigtige, har været et gennemgående tema for os i denne valgkamp. Ikke mindst på nettet, hvor brugerne har kunnet kommentere, sende klip ind og stille spørgsmål under hele valgkampen. Det blev ikke mindst brugt i “Mød Partierne”, som jeg synes, blev en vellykket modernisering af det klassiske krydsilds-program, slutter hun.
DRs medieforsker Henrik Gregor Knudsen supplerer:
-Valget er blevet fulgt tæt af både seere og lyttere i løbet af valgkampen. På DR1 har to millioner set en af de fire debatter, 900.000 har fået faktatjekket valget hos Detektor på DR2 og selvom børnene endnu ikke kan stemme, så har hver fjerde af de 7-12-årige fulgt med og set valg på DR Ultra. Tilsvarende har fire ud af fem danskere dagligt fulgt valget i radioen - i alt fra Radioavisen over “Mads & Partilederne” til “Orientering” på P1. Og hvis jeg skal sammenfatte alt dette, så må jeg konkludere, at interessen for at følge valget, har været enorm i løbet af valgkampen, slutter han.
Selve afviklingen af valget gik som bekendt rigtigt godt.
Og det er Naja Nielsen glad for.
-Mine dygtige kolleger har arbejdet hårdt for at lave så alsidig og brugbar en valgdækning som overhovedet muligt, det synes ærligt talt godt, de kan være stolte af. Og jeg er selvfølgelig glad for at seerne og lytterne også har kvitteret. Samtidig er der altid noget, vi kan lære af og gøre anderledes næste gang - og det vil vi se på, når vi har fået sovet ud, slutter hun.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?