Forsiden > News > DRK kigger på eliten

DRK kigger på eliten

mandag 27. juni 2016, af Tom Dissing

Det er ikke kun ude i den store verden at de rigeste lever som grever og baroner.
Her i landet har vi skam også haft mange rige.
Og det er DRK på vej med en serie om, der får premiere tirsdag.
Serien, der er på 6 episoder, kigger konkret på overklassens historie gennem 300 år i Danmark.
Og da serien til formålet taler med “en række førende historikere om emnet”, kan det vist ikke blive andet end spændende og relevant.
For de adelige, der er en del af den historie.
DRK håber naturligvis også på at det bliver spændende for alle dem der ikke er en del af “eliten”, men som i stedet hører til blandt de “langt mere usynlige” del af befolkningen.
Dem der aldrig er i bladene, eller i fjernsyn.
Seriens første hovedperson er i den forbindelse aristokraten Jørgen Scheel der levede det søde liv, der fra 1768-1825.
Her gik han og ejede op imod 2 procent af Jylland, i form af herregården Gammel Estrup der rådede over 500 kvadratkilometer land.
Hans mål i livet var at bevise hvor rig han var, hvorfor alt blev smurt ind i guld, ganske som han gjorde en del for at blive venner med kongen.
En opgave han tog så seriøst at han rent faktisk var fattigere da han døde, end da han blev født.
Sikkert blot nogle få milliarder i datidens guldkroner.
Men alligevel.
Næste udsendelse kigger på Karen Blixen, hvis far såmænd også var stjernerig.
Farfaren var endnu rigere og - naturligvis - godsejer.
Han var - for eftertiden - kriger, kunstner og konservativ.
Når han ikke var det, styrede han herregården Katholm.
Næste udsendelse er helt fremme i den tidlige industrialisering, hvor “Danmarks første industrifyrste” CF Tietgen, starter i Odenses fattige kvarterer for til sidst at eje Marmorkirken i København.
Med andre ord den episode hvor kapitalismens og liberalismens gennembrud her i landet beskrives, forklares og beundres.
4 episode kigger på Gullaschbaronerne, der spekulerede i de store krige.
Heriblandt Nyboderdrengen Valdemar Henckel, der - inspireret af andre der ikke bliver nævnt her - bliver byggematador og skibsreder under WWW1 og WWW2.
De sidste par udsendelser er nærmest oppe i moderne tid, hvor den andensidste handler om fabrikkerne i blandt andet Fredericia, hvor overklassefamilien Cohr kunne fejre deres første 100 år som hyperrige i 1960.
Slutteligt besøger “Grever, godsejere & gullaschbaroner” Lars Larsen, der - hvis du ikke vidste det - var en af de første ejere af en bestemt ferrari her i landet.
Diskussionen bliver oplagt nok derfor om denne “jordnære rigmand” er en del af overklassen.
Vært på det meste ser ud til at blive Liv Thomsen, der hjælper alt fra historikere til professorer og andre lærde, der jo også er en slags overklasse.
Som du kan se på promo, er der tale om en slags visuel dramatisering af de sidste 300 år i overklassens historie her i landet.
300 år hvor kongen, adelen og resten af eliten “styrede riget”.
Producent er Historieselskabet, der tidligere har produceret “Ludere, lommetyve & lirekassemænd”, der modsat denne serie, “foregik på bunden af samfundet”.
Nu er det så blevet tid til “den ene procent”.
“Grever, godsejere og gullaschbaroner” er tilrettelagt af Liv Thomsen, Charlotte Lønstrup og Sarah von Essen.
Fotograf/visuel producer; Klaus Nedergaard.
Klipper: Mikael Reidar.
Tonemester: Per Buhl Ács.
Grafiker Aaen Asger Nedergaard.
Redaktion: Lasse Heilbuth

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?