Forsiden > Mediepolitik > DRs fremtid endnu mere usikker

DRs fremtid endnu mere usikker

SF vil hellere at licensen bliver til skat

fredag 17. februar 2017, af Tom Dissing

Som altid ser DRs fremtid lidt værre ud.
Denne gang er det partiet SF, der her 3-5 måneder får de spæde forhandlinger skal påbegyndes mener at DR skal på finansloven, i stedet for at modtage licens.
Motivationen er at direktøren betaler “det samme” som “den fattige studerende”.
Udmeldingen er dog interessant, da det brede flertal der har været bag de sidste mange års medieforlig bliver stadig mindre.
De eneste der “ikke har besluttet noget endnu” er i den forbindelse S og V, der i S’s tilfælde ikke ser det tom en umulighed at DR overgår til at blive en del af skatten.
Som tidligere er fortsat muligt at finde en forsker der advarer, da politikerne - hvis DR ryger på finansloven - jo pludselig kan vælge at der skal sendes mere danskpop, da det jo er noget befolkningen mangler meget af, i følge et bestem parti,. som eksempel.
SF’s medieordfører Jacob Mark siger i Politiken:
-Jeg synes, at det er fuldstændig urimeligt, at direktøren får den samme regning som den studerende og kontanthjælpsmodtageren.
Dermed har SF altså ikke sagt at de mener at DR skal have færre penge, hvilket - stort set - hele den borgerlige fløj er overbevist om, samtidig med at blandt andet Socialdemokratiet, nu ikke længere er helt så afvisende overfor besparelser som de var tidligere.
Den nuværende kulturminister vurderer fortsat at DR skal begrænses med op imod 25 procent over de næste fem år, fra det medieforlig der træder i kraft ved udgangen af 2018.
Det kræver dog typisk et “bredst flertal” som tidligere, da tiltaget ellers kan forventes at blive rullet tilbage, ved næste medieforlig, fire år senere.
Suppleret af justeringer - af en ny regering - der - som kunne tænkes at være uenige.
SFs nye tanker kunne i bund og grund vende op og ned på det hele.
Dog med det forbehold at R, DF og LA alle vil spare på DR. Med LA i spidsen, der - formodentlig - ikke vil være med til at det går ud over produktionsmiljøet, hvorfor de 25 procent der skal spares, let kunne tænkes at gå ud over “selve DR”, konkret mængder af indhold og antal af kanaler og medarbejdere.
Medieordfører Mogens Jensen (S), har indtil viderede ikke meget han ønsker at sige.
Han vil dog godt siger:
-Vi bakker op om det nuværende finansieringssystem med licensen, men vi er åbne over for at diskutere andre finansieringsmodeller i forbindelse med forhandlingerne af et nyt medieforlig, slutter han.
Venstre har “ikke lagt sig fast på en model, men er åbne over for alternativer til licensen”, hvilket bringer os til medieforskeren, der ikke synes det er en god ide at politikerne kan komme til at bestemme hvad DR skal - og må - lave.
Professor på Københavns Universitet Stig Hjarvard siger:
-Jeg kunne godt være nervøs for, at den iver, en del partier allerede har vist i forhold til at ville detailstyre DR, kommer til at udfolde sig endnu mere, hvis det rykker tættere på finanslovsforhandlingerne, slutter han.
Det er SF’s Jacob Mark dog ikke bange for:
-Presset er der allerede, det vigtige må være at sikre, at DR har en størrelse, så de kan modstå presset, slutter han.
Og her er så ellers konflikten.
SF står nemlig pænt alene med holdningen om at DR “skal bestå”.
Dansk Folkeparti håber allerede på at de kan bestemme mere over DR, hvis den ryger på finansloven.
Suppleret af at de - sammen med en god del af de borgerlige partier - synes at DR er “for store”, og derfor skal skæres med op imod de ofte omtalte 25 procent, der er en lille milliard kroner om året.
Morten Marinus, der er DFs medieordfører, mener personligt at dem der vil have DR bare kan købe sig adgang via en abonnementsordning.
Det er dog ikke regeringens politik forsikrer han.
Dermed kunne en del tyde på at at SFs nye tanker - der forresten slet ikke er mye - kan ende med at blive brugt som den løftestang, der endte med at DR fik færre midler.
Igen.
SF må formodes ikke at være friske på forslag fra LA eller DF, der nærmest har det modsatte formål af hvad SF formodes at ønske, nemlig at der ikke “kommer færre midler til public service”.
Mette Bock har tidligere mens som DF at licens skal afsaffes og erstattes af en frivillig abonnementsordning, ganske som DF mener det.
Den holdning er nu rullet lidt tilbage.
Hun siger:
-Personligt går jeg ind for helt at fjerne licensen og erstatte den med en abonnementsordning – men det er ikke regeringens politik.
Forhandlingerne om det kommende medieforlig forventes at starte blødt op efter Folketingets sommerferie. De egentligt forhandlinger starter i slutningen af 2017 begyndelsen af 2018.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?