Forsiden > Mediepolitik > Dansk Industri vil have 315 af DRs millioner

Dansk Industri vil have 315 af DRs millioner

Skal gå til andre producenter af indhold

onsdag 30. august 2017, af Tom Dissing

DR der - som vi er orienteret - allerede bruger omkring 4-500 millioner kroner ude i det private marked om året, på at indkøbe produktioner, skal afgive flere penge til “ekstern produktion”.
Konkret via den såkaldte public service-pulje, der idag “blot” koster DR 35 millioner kroner, da DR netop afgiver af deres midler til denne pulje.
Det er denne pulje Dansk Industri synes skal vokses til 350 millioner kroner, årligt.
Og da pengene skal tages fra DR, er det altså - identisk - med at DR kan se frem til at mister 315 millioner mere, hvis DIs medieforligs ideer bliver en del af det næste forlig.
Noget det sagtens kunne blive.
DI har nemlig allerede talt med Venstre, der er friske på at skrue dette beløb op på 500 millioner til hvad begge parter kalder for en “større mangfoldighed”.
Pengene skal ydermere ikke gå til DR produktioner, men derimod til de TV stationer - og andre medier - der ansøger om pengene.
Heldigvis for DR, mener DI at DR gerne selv må søge i puljen, hvorfor radiofonien i bedste fald selv kunne få en andel af de 350-500 millioner kroner, der bliver taget fra dem.
Indtil videre har Adam Lebech, der er branchedirektør i DI Digital, sagt i Politiknen: “Vi tror, det vil styrke den danske public service”.
Han vurderer ydermere at det vil give “mere nyskabende indhold”, hvis pengene fjernes fra DR og - reelt - tilføres kommercielle aktører, der ikke længere skal være begrænset af de kedelige reklameregler, der - typiske - betyder at formater produceret for midler fra denne pulje ikke kan sendes på kanaler der breaker udsendelser med reklamer.
Det vil DI også have liberaliseret.
Dansk Industri mener nemlig at “DR er for dominerende”.
Og nu hvor Venstre er enig, kunne 2019-2023 medieforliget, let gå hen og blive det økonomisk tungeste medieforlig, for DR, nogensinde.
DIs nye ideer der reelt kunne betyde et omsætningstab på 350 - 500 millioner kroner, suppleret med DFs 25 procent af den samlede omsætning, ligner dermed en fremtid med op imod 1,4 milliarder færre kroner til DR, om året.
Branchedirektøren fortsætter:
-Når vi kigger på den pulje, der er bredere tilgængelig på tv-markedet, er den meget lille i forhold til de samlede midler. DR sætter allerede en del programmer i udbud, men det burde ikke være naturgivent, at pengene skal igennem dem, starter han og bliver suppleret af medieordfører Britt Bager fra Venstre.
Hun siger:
-Man kunne forestille sig, at Politiken lavede en artikelserie om sultkatastrofen i Afrika. Det er vigtigt at dække den, uanset om der er mange klik i det. Det er public service. Så kan det være, at Politiken skal have lov til at søge midler til at lave en dokumentar. Jeg synes bare, der skal åbnes for mulighederne, slutter hun.
Dermed åbner Venstre altså op for at public service-puljen skal kunne søges af andre medievirksomheder, end broadcastere, hvilket - vel sagtens - vil betyde at der kommer for 500 millioner kroner mindre TV, i fjernsynest, mens - for eksempel - Politiken kan spare lidt på rejseudgifterne.
Dem der så vil se deres “dokumentar” om emnet, må tegne et abo på dette medie.
Henrik Søndergaard, der er Lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, er ikke helt så optimistisk som Venstre eller DI.
Han vurderer at forslaget bestemt vil kunne skabe en bredere programproduktion, der dog ville blive set af færre mennesker, da de mindre TV stationer - og andre medier - jo ikke har det samme antal seere som DR.
Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus, glæder sig over DIs tanker.
Det er jo netop DF der har forslået at det næste medieforlig skal skære omkostningerne til DR med 25 procent.
Han siger:
-Man kan altid diskutere beløbets størrelse, men jeg tror, at vi samlet set får et bedre mediebillede, hvis der er flere, som leverer og byder ind på at bringe public service-programmer, slutter han.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?